sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Danske spejdere trækker i arbejdstøjet
Print
Årets Spejderhjælpsuge er i fuld gang. Over alt i Danmark finder man flittige spejdere, der arbejder for at tjene penge til børn og unge, der ikke har det lige så godt, som dem selv.
20.09.2010

 

I den internationale spejderlov stå der, at man som spejder har en duty to others, altså et medansvar for verden. I denne uge tager mange spejdere det ansvar alvorligt og går ud og arbejder til fordel for børn og unge, der ikke har det lige så godt som dem selv.

Støtte til børn og unge i andre lande

De sidste tre år har Spejderhjælpen støttet Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Sudan med projektet 'På vej hjem', der støttede unge sudanesere i deres svære vej hjem fra flygtningelejre til et Sydsudan, som de ikke kendte. I forbindelse med afslutningen af projektet, er der blevet lavet et digitalt magasin. I magasinet kan man læse mere om udviklingen i Sydsudan, gå på opdagelse i billedserier og se små film om projektet.

De næste tre år støtter de indtjente penge skoler for flygtningebørn i Burma/Myanmar. Der skal være gode skolelærere, bøger til undervisning og fodbolde til leg i frikvarteret. Læs mere om projektet på Spejderhjælpens hjemmeside.

Derfor gør vi det

Julie og Ann-Sofie, der er grønne pigespejdere i Valby, går begge i 1.g og har en travl hverdag. Ud over det ugentlige spejdermøde bruger de også tid på lektier, andre fritidsaktiviteter og så selvfølgelig vennerne. Alligevel får de tid til Spejderhjælpen: "Det er jo ret vigtigt at hjælpe dem, der ikke har det godt.", forklarer Julie.

Begge piger har lavet Spejderhjælp hvert år, siden de startede som grønne pigespejdere. Ann-Sofie fortæller: "Det er ret hyggeligt sådan at gå ud og ringe på folks døre og lave noget arbejde for dem. Vi slår græs, samler frugt og meget andet. Man føler, at man er med til at ændre verden bare en lille bitte smule".

Hvem er med?

Meget mere end penge

Selvom Spejderhjælpen gennem de sidste mange år har samlet mange penge ind til verdens fattigste, er det ikke kun indtjeningen det handler om. En stor del af Spejderhjælpens arbejde handler om at oplyse spejderne og give dem redskaber til at gøre en forskel.

Selv de helt små spejdere være med, for en spejder på seks år kan sagtens bære ud af bordet og derved tjene 5 kr. til Spejderhjælpen. De større spejdere stabler arrangementer på benene, hvor de sælger kage, arrangere sponsor-løb eller vasker biler en hel eftermiddag.
Det handler ikke om, hvor meget man tjener, men om, at man tager et medansvar for den verden, man lever i.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne