sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Dansk netværk til støtte for demokratiet
Print
En række danske organisationer, der arbejder i Honduras, er gået sammen i et netværk for at arbejde for, at demokratiet og retsstaten genindføres i Honduras, hvor den demokratiske valgte præsident ”Mel” Zelaya blev afsat ved et statskup den 28. juni.
20.08.2009 af Linda Nordahl Jakobsen

Honduras er efter statskuppet kastet ud i en dyb politisk krise.

Militær og politi er sat ind i alle større byer, hvorfra der meldes om overgreb mod menneskerettighedsaktiviter og demonstranter, der kræver demokratiet genindført og den lovligt valgte præsident genindsat.

Bag statskuppet stod en række indflydelsesrige politikere, militærfolk og erhvervsfolk samt flere af de statslige og retslige institutioner i landet.

Ønske til udviklingsministeren om et dansk politisk pres

Både ytrings- og forsamlingsfriheden er sat ud af kraft, og menneskerettighedsforkæmpere forfølges og chikaneres.

Senest ramte dette Folkekirkens Nødhjælps regionale kontor i hovedstaden Tegucigalpa, hvor ansatte var udsat for overvågning og intimidering af anonyme mænd uden for kontorets indgang.

Første initiativ fra det danske netværk af de ti danske NGO’er er en samlet henvendelse til udviklingsminister Ulla Tørnæs, som mandag rejser til Nicaragua i Mellemamerika.

Brevet til ministrene

I henvendelsen til udviklingsministeren beder de danske NGO’er om, at Danmark aktivt arbejder for i EU og FN på, at demokrati og retsstat genindføres i Honduras, at krænkelser af menneskerettighederne stoppes, og at menneskerettighedsforkæmpere får beskyttelse i den aktuelle situation.

Desuden opfordrer netværket til, at Danmark fortsat opretholder sin regionale bistand i Mellemamerika (og i Honduras) med særligt fokus på at styrke de demokratiske institutioner.

Fakta

Initiativet til et dansk netværk er blevet til i et samarbejde mellem Folkekirkens Nødhjælp, Ibis og 3F samt syv andre organisationer, som arbejder i eller støtter projekter i Honduras.

Det drejer sig om Mellemfolkeligt Samvirke, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Turturofre (RCT), Internationalt Forum, U-landssekretariatet, Det Danske Institut for Menneskerettigheder, International Media Support (IMS) og Dansk Cubansk Forening.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne