Den danske regering har så sent som den 7. maj lovet Folketinget ”at arbejde aktivt for hurtigst muligt at etablere et internationalt juridisk bindende forbud mod klyngeammunition, som forvolder uacceptable skader på civile” .
Men ved internationale forhandlinger om klyngebomber i Dublin står Danmark i en gruppe på fem lande, som spænder ben for en effektiv international traktat mod klyngebomber .
” Lande fra hele verden har gjort enestående fremskridt hen mod en stærk traktat, der forbyder disse dødelige våben, der rammer i flæng,” siger Grethe Østern fra Norsk Folkehjælp. Hun er også formand for Koalitionen mod Klyngebomber, CMC, der er til stede ved forhandlingerne. “Men nogle regeringer synes at være helt ude af takt med det udbredte ønske om at få den mest omfattende traktat, der kan opnås – herunder Storbritannien, Japan, Finland, Danmark og Slovakiet,” tilføjer Grethe Østern.
Våbenbrødre
Hermed placerer Danmark sig klart i en gruppe af lande, der selv producerer klyngebomber og betragter dem som nødvendige for deres forsvar. Men Danmark har aldrig brugt sine klyngebomber, og har netop vedtaget at afskaffe den ene af de to typer.
Alligevel støtter Danmark problematiske spørgsmål om overgangsperioder. Flere lande ønsker at kunne bruge klyngebomber, også efter at de formelt set har anerkendt, at disse våben forårsager uacceptable skader på civile.
En stor gruppe på næsten 60 stater har på konferencen afvist forslaget om overgangsperioder som fuldstændig uacceptabelt. Det gjaldt især mange u-lande og små lande, der er blevet hårdt ramt af klyngebombeangreb.
Sørgeligt
“Det er meget sørgeligt at se Danmark i denne rolle,” siger Eva Veble, der leder Folkekirkens Nødhjælps Humanitære Minerydningsenhed. “
"Vi håber stadig at Danmark vil støtte den stærkest mulige traktat, især når man tager i betragtning, at Danmark jo har et erklæret mål om at forbyde disse våben at undgå de uhyggelige konsekvenser for civile.”