sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Danmarks indsats mod aids er langt ringere end lovet
Print
Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs’ løfter om at indsatsen mod aids er et af de vigtigste indsatsområder i dansk bistand holder ikke vand.
31.03.2006
© Mike Kollöffel
 

Download rapporten, som sætter fokus på den danske indsats.

I anledningen af Humor mod Aids den 1. april har organisationerne bag kampagnen (IBIS, Folkekirkens Nødhjælp og Aids-Fondet) udarbejdet en rapport, der dokumenterer at den danske udviklingsbistand halter langt bagefter de officielle målsætninger.

Ifølge rapporten ”Er Danmarks indsats mod aids i verden helt til grin?” brugte Danmark sidste år 615 millioner kroner på at bekæmpe aids i ulandene. Det svarer til fem procent af den samlede danske bistand. Dermed er Danmarks bidrag markant ringere end de lande, vi normalt sammenligner os med.

”Danmark burde være ambitiøs nok til at arbejde for en aidsfri generation i Afrika. Danmark kan gøre det mindst dobbelt så godt ved at fordoble det nuværende bidrag til kampen mod aids, og ved at vedtage klare økonomiske mål for indsatsen i 2007-2010,” udtaler Vagn Berthelsen, generalsekretær i IBIS.

Projektchef i AIDS-Fondet supplerer:
”Danmark kan sagtens gøre det bedre. Vi kan for eksempel være med til at stoppe smitten fra mor til barn,” siger Kirsten Jensen.

Rapporten dokumenterer også, at Danmarks rapportering er særdeles mangelfuld. Det er derfor umuligt at vurdere, om regeringen reelt har styrket aids-indsatsen, og om Danmark når udsatte grupper som forældreløse, unge og kvinder.

”Til trods for de mange flotte ord og hensigtserklæringer er Danmarks indsats ikke blevet styrket som lovet. Danidas uigennemsigtige rapporteringssystem gør det umuligt for os at se, om Danmark når udsatte børn og unge kvinder,” udtaler generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Henrik Stubkjær.

Organisationerne bag Humor mod Aids opfordrer regeringen til at udarbejder et gennemsigtigt rapporteringssystem og aflægge en årlig rapport til Folketinget om Danmarks indsats på aids-området.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne