"Regeringens forslag lyder flot, men i et globalt perspektiv er det langt fra ambitiøst nok," siger Folkekirkens Nødhjælps klimarådgiver, Mattias Söderberg.
Stockhholm Environmental Institute og den amerikansk tænketank EcoEquity har udviklet en nøgle for, hvordan man fordeler ansvaret for det globale udslip af drivhusgasser på en retfærdig måde.
| Læs mere |
|---|
| Stockhholm Environmental Institute og EcoEquity har udarbejdet en GDR rapport. |
De såkaldte Green House Development Rights (GDR) bygger på landenes historiske ansvar for udslip, landenes økonomiske kapacitet for at mindske udslip samt retten til udvikling.
Ud fra denne fordelingsnøgle bør Danmark mindske sine udslip med 90 procent i 2020 og med mere end 150 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.
"Hyrdefolkene i Uganda har ikke bidraget til de globale klimaforandringer, men det har vi i Danmark. Det er derfor fair, at vi tager de største skridt for at mindske de globale udslip. Ellers bliver det ulandene, der kommer til at betale regningen i form af sult, oversvømmelser og nye sygdomme,” forklarer Mattias Söderberg.
Danmarks energipolitik er nemlig ikke kun et dansk anlæggende.
Den danske velstand og rigdom bygger på industrialisering. Derfor har Danmark gennem årene været ansvarlig for store CO2- udslip, der har bidraget til globale klimaforandringer.
Når regeringen laver en plan for at mindske udslippene er det derfor vigtigt, at Danmark også påtager sig sin del af det globale ansvar.
Øget fokus på Biobrændstof
Et af de afgørende indsatsområder i regeringens nye udspil er brugen af biobrændstof.
Øget brug af biobrændstof i Danmark vil formentligt være ensbetydende med øget import fra ulandene. Og det kan få katastrofale følger.
Afgrøder til biobrændstof kan komme fra landbrugsjord, som ellers skulle være brugt til at brødføde fattige mennesker i ulandene.
Derfor er det afgørende, at regeringen tager højde for konsekvenserne for verdens fattigste, når energi-strategien skal omsættes til politik.