sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Danmark i dag
Print
Hver dag blogger en frivillig genbrugsmedarbejder fra kurset på Silkeborg Højskole d. 19. til 23. marts.
22.03.2007

Dagens bloggere

Anne Lis Mix, Lis Sørensen og Birthe Vedel fra genbrugsbutikken i Rødby.

Onsdag d. 21. marts startede dagen på højskolen til tonerne af ”I østen stiger solen op”.

Første programpunkt var Højskoleforstander Helga Kolby Kristiansen, der holdt et oplæg om sammenhængskraften i vores samfund.

Hun startede med at sige, at det går godt med økonomien her til lands men hvad med humaniteten?

Vi fik blandt andet historien om en af hendes muslimske bekendte, der beder på sine rejser i alle verdens lande men ikke i Danmark. Danskernes kropssprog er så afvisende, at han undlader at bede offentligt her i landet.

Et andet tegn på, at vores humanitet ikke er så fin som tidligere, er danskernes omdømme udenlands. Dannebrog på rygsækken er ikke længere en garanti for en god modtagelse.

Folkeligt demokrati

Helga Kolby Kristiansen trak i sit oplæg linier tilbage til Grundtvig. Hun slog på, at demokratiet lever af en frodig underskov, og det er derfor, det hedder ”folke”-skole, ”Folke”-kirke og ”Folke” -højskole. De folkelige bevægelser er nemlig med til at sikre vores demokrati.

Helgas udgangsbøn på formiddagen blev nok så smukt ”Goderne skal ligeligt fordeles og alle har ret til ejerskab til samfundet”.

Arbejdet i butikken nytter

Under formiddagskaffen fik vi diskuteret oplægget, men talen faldt også på vores genbrugsbutikker.

Hvor er vore butikker dog forskellige, men alligevel er der en rød tråd der går igen i dem alle: Den gode sag vi arbejder for.

Allerede efter de første 3 dage her på højskolen synes vi, at arbejdet virker endnu vigtigere. Vi har fået en større forståelse for hvad vi bidrager til, og vi kan kun ønske, at det gode budskab blev spredt endnu videre omkring.

Udflugt til Silkeborg

Da vi har været spændt hårdt for de første par dage, fik vi en dejlig afstressende eftermiddag i selskab med Tollundmanden på Silkeborg museum.

Den flotte særudstilling om vikingetiden fik også mange beundrende blikke. Vi sluttede af med at besøge vore kolleger i genbrugsbutikken i byen, og så vendte vi ellers hjemad til aftensmad og en dejlig sangaften.


De kommende dage vil andre deltagere på kurset fortælle om deres oplevelser.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne