Det er tidlig mandag morgen i den lille landsby Zebedia i det nordlige Malawi. 34-årige Mary Chirwa, der er mor til tre, skal op og i gang med husarbejdet, før hun kan tage hul på dagens mange andre gøremål.
Søvnig går hun ud til køkkenhytten nogle få meter fra huset og kigger op på himlen i håb om at se nogle tegn på, at den første regn er på vej.
Men nej. Som alle andre dage de seneste uger er der ingen udsigt til regn. Mary sukker tungt. Mens hun laver sit husarbejde, ser hun af og til op mod himlen. Og pludselig får hun øje på en ensom sky, der fremkalder spredte skygger på det tørre, brune landskab. Hun gnider øjnene – kan næsten ikke tro det – og ser igen op mod himlen. Jo. Det er en regnsky.
Regnen betyder alt
Mary Chirwa er dybt afhængig af regnen – både til sine marker og det dambrug, hun har investeret i siden 2001 i sit forsøg på at komme ud af fattigdom.
Sidste sæson mistede hun ligesom de andre i landsbyen, der driver landbrug, næsten halvdelen af sin høst, da regnen stoppede midtvejs i regntiden.
Hendes eneste håb var hendes tre fiskedamme i sumplandet nogle få kilometer fra landsbyen. Men da det ikke havde regnet nok, fordampede der for meget vand fra dammene, og fiskene blev udsat for solen og rovfuglene.
Fiskeri skaber stor opmærksomhed
I dag skal Mary fange fisk fra en af dammene, og begivenheden har tiltrukket mange mennesker til fra landsbyen. Uden at lade sig mærke af heden står de og ser spændte på, mens tre unge mænd fejer hen over den mudrede dam med hjemmelavede fiskenet.
De håber at fange nok i dammen både til Marys eget forbrug og til at kunne sælge til den gruppe mennesker, der har trodset heden for at købe denne sjældne delikatesse.
Efter flere forsøg uden resultat sker der endeligt noget. En masse små skinnende fisk kommer i nettet, og kun nogle få undslipper og springer tilbage i den mudrede dam.
Ved synet af fangsten breder store smil sig på tilskuernes ansigter. Og Mary bliver så glad, at hun ikke kan lade være med at danse og synge af begejstring.
Mudrede damme grundet pengemangel
”Normalt har jeg ingen idé om, der er fisk i dammen eller ej”, siger Mary, som stadig smiler stort.
”I de seneste fire år har jeg ikke kunnet gøre mine damme dybere, fordi jeg ikke har haft penge til det, og de er nu mudret til, så de let tørrer ud og fiskene dør.”
Da Mary begyndte med sine fiskedamme tilbage i 2001, oplevede Malawi en af de værste tørkeperioder i årtier.
”Min familie havde en meget svær tid, da vi næsten intet kunne høste. Så opdagede vi, at en af vores naboer var begyndt at grave ud til dambrug, og min mand gik over til ham for at lære, hvordan man gør,” siger Mary.
Hjælp fra Folkekirkens Nødhjælp
Dammene blev et vendepunkt for Mary og hendes familie.
”Her ude på landet har vi mange problemer, særligt med den ustabile regn. Men med dambruget kan jeg opdrætte et pænt antal fisk og sælge nogle af dem for at tjene lidt penge og bruge resten til at spise,” siger hun.
I 2006 fik Mary og nogle andre fra landsbyen en ekstra hjælpende hånd af Folkekirkens Nødhjælp gennem organisationens lokale partner Christian Service Committee (CSC), da hun og de øvrige modtog fiskeyngel til deres damme.
Gevinst og udfordringer
For at udveksle information og erfaringer om god dambrugsdrift har de 16 dambrugere i landsbyen dannet en klub. For det meste hjælper klubmedlemmerne hinanden med at fange fiskene, da det kan være ret anstrengende.
Fakta om projektet
-
Dambrugs-projektet foregår i landsbyen Zebedia i det nordlige Malawi
-
16 familier i landsbyen driver dambrug
-
De 16 familier har dannet en klub, hvor de hjælper hinanden
-
Mary Chirwa har siden 2006 fået støtte fra Folkekirkens Nødhjælps lokale partner Christian Service Committee (CSC)
-
Partneren har blandt andet støttet Mary ved at uddele fiskeyngel til hende og andre i klubben
-
Mary tjener ca. 10.000 Malawi Kwacha om året på salg af fisk.
”Vi planlægger fangsten i klubben og hjælper så hinanden. Det betyder også, at vi ikke oversvømmer markedet med fisk, når vi ved, at der ikke er mulighed for afsætning,” forklarer Mary.
Arbejdet med dambrugene har dog også budt på store udfordringer.
”Vi kunne have opnået meget mere, hvis vi havde fået ordentlig uddannelse og redskaber til at holde dammene dybe og rene.
Vil gerne sælge mere
Mary og de andre sælger fiskene i landsbyen, men overskuddet er meget lille.
”I klubben har vi talt om, at vi også skulle sælge fiskene en-gros i byen for derved at få en bedre fortjeneste. Det vil også gøre opbevaring og transport lettere, da vi som gruppe står stærkere i forhandlingerne end enkeltvis,” siger Mary.
Så ideer er der masser af hos Mary og de andre medlemmer i klubber. Og motivationen har de også:
”Vi vil gerne have mere ud af vores dambrug, da landbruget er så usikkert på grund af den ustabile regn. Dambrug er den eneste måde, vi kan skabe fødevaresikkerhed på i landsbyen,” siger Mary.