Hvad er COP16?
COP-møderne (Conferences of the Parties) afholdes årligt og er det vigtigste organ under FN´s klimasekretariat, UNFCCC.
COP16 klimamødet i Mexico er 16. gang at verdens miljøministre samles for at finde løsninger på de globale klimaproblemer og for at bremse den globale opvarmning.
Verdens nationer skal forsøge at samle stumperne efter det skuffende resultat fra COP15 i København sidste år og genstarte forhandlinger om en fremtidig aftale for global reduktion af CO2.
Hvad kom der ud af COP15?
Såvel miljøministre som statsministre og statsledere fra hele verden deltog i COP15 i København. Forventningerne var af samme grund sat meget højt.
Målet i København var en fair, ambitiøs og juridisk bindende klimaaftale, der kunne skabe rammer for de kommende års globale arbejde i forhold til klimaforandringerne.
Resultatet fra COP15 i København blev den såkaldte Copenhagen Accord; en politisk aftale uden bindende forpligtelser, men hvor det hedder sig, at verdens nationer fortsat arbejder for at reducere udslippet af CO2 for at undgå, at klodens temperatur stiger med mere end to grader celcius frem mod 2050.
I protest over de manglende resultater og den udvandede aftale valgte en række lande at undlade at underskrive. Heriblandt de såkaldte ALBA-lande (blokken af socialistiske lande i Latinamerika), ligesom flere udviklingslande og enkelte ø-stater som Tuvalu ikke underskrev aftalen. Tuvalus chefforhandler, Ian Fry, sagde som begrundelse, at han "nægtede at sælge sit land for 30 sølvpenge".
Hvilke er de vigtigste punkter for en klimaaftale?
Et af de springende punkter for en aftale er forhandlingerne mellem verdens fattige og rige nationer. De fattige lande kræver, at de rige lande afdrager deres "historiske klimagæld".
Hermed menes, at de rige lande skal kompensere for, at de i løbet af de seneste 100 års udvikling har ødelagt klodens klima og igangsat den globale opvarmning.
I København nærmede verdens nationer sig en aftale om økonomisk kompensation, hvor de rige lande lovede 30 mia. dollar frem mod 2012 og yderligere op mod 100 mia. dollar frem mod 2020 til klimatilpasning i verdens fattigste lande.
Der er dog fortsat uenigheder om, hvordan pengene skal kanaliseres – via Verdensbanken eller FN - ligesom udviklingslandene bekymrer sig over, om pengene er såkaldt “nye penge”, eller de delvist tages fra den allerede lovede udviklingsbistand.
Ydermere peger en lang række udviklingslande på, at beløbet langt fra er nok i forhold til den klimatilpasning, der er nødvendig. Beløbets størrelse bør snarere være 250-500 mia. dollar frem mod 2020.
Et andet vigtigt stridspunkt er monitorering. Et land som Kina er eksempelvis meget imod, at andre skal monitorere om, hvorvidt Kina nu når de reduktionsmål, som kineserne eventuelt binder sig til. Samtidig er flere rige lande ikke glade for, at deres finansieringsbidrag skal monitoreres.
Hvad forventes af COP16?
En bindende klimaaftale synes uopnåelig i Cancun. Det bekræftes af både FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon, EU´s klimakommisær, Connie Hedegaard, og FN klimasekretariatets leder, Christina Fugueres. Derfor er forventninger til COP16 i Cancun på forhånd ikke sat højt.
Alligevel er der grund til begrænset optimisme, da det forventes, at der bliver gjort fremskridt på en række delområder. Det drejer sig særligt om at nå videre i forhandlingerne om de riges landes klimagæld, overførsel af teknologi fra de rige til de fattige lande, samt delaftaler på blandt andet skov-området.
Delaftalerne er afgørende for, at verden enten ved COP17 (der afholdes i Sydafrika) eller efterfølgende endelig kan nå en global bindende klimaaftale.
Hvem er de vigtigste aktører i Cancún?
-
Christina Fugueres, FN sekretariatets leder.
-
Mexicos chefforhandler, Fernando Tudela, der håber på "et afgørende gennembrud".
-
Landene i BASIC-blokken, der udgør Brasilien, Sydafrika, Indien og Kina. Som nye fremadstormende økonomier, og store CO2 udledere, forventes BASIC landene at udgøre en af de vigtigste og mest toneangivende stemmer i forhandlingerne.
-
Alliancen af små ø-stater, (AOSIS landene), der ledes af Dessima Williams. Ø-staterne er truet af total udryddelse, hvis klodens temperatur stiger med mere end to grader celcius, og de har derfor særligt meget på spil i forhandlingerne.
-
Alliancen af mindst udviklede lande (LDC landene) taler også med én stemme, og har ligeledes meget på spil, da det typisk er de fattigste lande, der rammes hårdest af klimaforandringerne.
-
EU´s klimakommissær, Connie Hedegaard, forventes at spille en fremtrædende rolle. Der ligger et stort pres på EU-landene om at konkretisere EU-blokkens fælles mål om at reducere CO2 udslippet med 85-90 procent frem mod 2050.
-
Kinas forhandler, Xie Zhenhua, der repræsenterer verdens største CO2 udledende nation.
-
USA´s klimaforhandler, Todd Stern, der ønsker at komme videre med aftalen fra København, men som ikke har mandat fra sin egen kongres til at indgå konkrete, bindende aftaler.
Følg klimaforhandlingerne på vores klimablog