Som så ofte bliver vi mødt af en syngende og dansende menneskeskare, når vi ankommer til en afrikansk landsby. Livsglæden strømmer os i møde i landsbyen Djino i Congos Katanga provins, hvor Folkekirkens Nødhjælp igennem en årrække har ryddet miner og de sidste par år hjulpet befolkningen til at komme på fode igen.
På grund af de krigshandlinger, der har hærget DR Congo igennem mange år – i dette område især i perioden 1999-2004 – måtte hele befolkningen forlade landsbyen og søge ly op til 100 km borte i bushen.
Mange døde undervejs af sygdom og sult. I mellemtiden beslaglagde de stridende grupper landsbyens ressourcer, og da der ikke var mere tilbage, ødelagde de huse og braklagde markerne.
Minefri marker
Men Djinos beboere vendte tilbage og har nu bygget landsbyen op fra grunden af. Markerne er blevet ryddet for miner og klargjort til nye afgrøder.
Efter minerydningen har Folkekirkens Nødhjælp været med til at etablere landsbyudviklingskomiteer, der sørger for planlægning af aktiviteterne. Et par hundrede mennesker samler sig omkring os.
Først tager landsbyhøvdingen ordet og takker os for den hjælp, de har modtaget, men samtidig fortæller han, at de inden for kort tid har haft otte dødsfald i landsbyen, hvilket tapper dem for deres produktive kræfter.
Så tager Kakudju, formanden for udviklingskomiteen, ordet og forklarer, hvad de har udrettet over det seneste års tid. Derefter bliver vi sat bag på en motorcykel: nu skal vi ud og se markerne.
Et sted ser vi, hvordan 60 af mændene har ryddet 2 ha jord og beplantet det med sygdomsfri kassava, som har vokset sig mandshøje og snart er parat til at fordeles videre som stiklinger, så mange i landsbyen kan få sunde planter.
Kasava er congolesernes kartofler. Rodfrugterne graves op, behandles og tørres og knuses så til mel, der bruges til at lave grød med.
For at lette kvindernes arbejde, har Folkekirkens Nødhjælp skænket landsbyen en lille dieseldreven mølle, hvor kassavaen i løbet af få minutter males til det fineste mel.
Nye og bedre afgrøder
Vi skal videre: kvinderne har nemlig også ryddet en stor mark, hvor de stolte viser frem, hvor flotte deres jordnødder står – næsten klar til at høste.
Det er en ny sort, der giver meget større udbytte end de traditionelle.
En del skal bruges som såsæd, noget spises, og noget sælges, og indtjeningen går i en fælles landsbysparekasse, som de har oprettet, og hvor medlemmerne bestemmer, hvordan pengene skal bruges eller lånes ud.
Læs mere om Folkekirkens Nødhjælps minerydningsarbejde
En ny start
I Djino vil de bruge de første penge til at købe noget medicin for, så de kan etablere et lille apotek. Alt for mange i landsbyen dør af malaria og andre sygdomme, som relativt nemt kan forebygges eller behandles.
Men staten sørger hverken for, at Djino får en klinik eller en skole til deres 200 børn. Det må de selv klare.
Dernæst besøger vi en planteskole, hvor vi ser små træer, der er ved at være store nok til udplantning. Disse sorter er særligt udvalgte til at binde kvælstof til jorden, så dens frugtbarhed forbedres.
Vi besøger også nogle enkle indhegninger, hvor de svin og geder landsbyen har fået foræret af Folkekirkens Nødhjælp, skal opdrættes, formere sig og fordeles.
Der er ingen tvivl om, at hjælpen til Djino og mange andre landsbyer i Katanga har givet befolkningen en ny start og et skub i retning af at tage ansvar for deres egen videre udvikling.
Midlerne til projekterne kom fra Danmarks Indsamling 2010.