|
| Forsiden af landets stør-ste avis efter afgørelsen. |
Processen med at vælge 15 nye dommere til højesteret har varet i næsten et år.
Den har budt på en sultestrejke blandt dele af dommerstanden, trusler om statskup og ugelange folkelige demonstrationer foran kongressen i den honduranske hovedstad, Tegucigalpa.
Natten til mandag d. 26. januar fik Honduras så en ny højesteret.
Listen med de 15 nye dommere var blevet forhandlet på plads og landets politikere har denne gang - som noget helt usædvanligt - holdt sig til de sirligt nedskrevne spilleregler i landets forfatning.
”Demokratiet vandt. Civilsamfundet vandt. Vi betragter det som en meget stor og afgørende sejr. Den skyldes ikke mindst den enorme civile mobilisering og den opmærksomhed, vi har fået. Derfor vil jeg gerne takke de honduranske medier for deres vedholdende dækning af hele forløbet,” lød den umiddelbare reaktion fra en af de mest indflydelsesrige repræsentanter for det honduranske civilsamfund, præsten Emilio Reyes.
|
| Medlemmer af kongressen for nationalisterne taler med pressen i timerne frem mod den endelige deadline. |
José Zeitune, argentinsk advokat og udsendt som observatør for den uafhængige ICJ (Internationale Kommission af Jurister), er enig.
Han siger, at hvis der er tale om en sejr, så er det en sejr i oplysningens navn: ”Som noget nyt har der været et reelt fokus på, hvad højesteret er og betyder for et samfund. Det er det særligt positive, som vi kan konkludere efter denne proces.”
Vogter af demokratiet
Det er heller ikke småting, der er på spil, når landets øverste dømmende magt skal besætte de mest magtfulde poster.
Højesteret afgør sager om korruption og magtmisbrug blandt landets politikere. Højesteret skal sikre lighed for loven.
Og højesteret skal i sidste instans kontrollere, at den lovgivende magt – kongressen – overholder demokratiets spilleregler.
Ingen af delene har historisk set fungeret i Honduras. Tværtimod hersker en tradition for, at højesteret kontrolleres af landets to ledende partier, der pænt plejer at dele de 15 pladser mellem sig.
| Fakta |
|---|
| - artikel om, hvordan civilsamfundet holdt politikerne i skak til det sidste. |
Som konsekvens rangerer Honduras i dag som et af Latinamerikas absolut mest korrupte lande, hvor magtfulde personer aldrig dømmes, stort set ligegyldigt hvad de foretager sig.
Ifølge den internationale vagthund Transparency International rangerer Honduras på niveau med stater som Burundi og Libyen, når det gælder korruption.
Langsigtet bistand
Demokratiets sejr i Honduras ved dette valg af dommere til højesteret er samtidig et godt eksempel på, hvad det vil sige at arbejde med bistand i form af politisk fortalervirksomhed og styrkelse af samfundets civile organisationer.
| Fakta |
|---|
Her er tale om den ”stille bistand”, der ikke drejer sig om sult og nød i direkte form, men som er det lange, seje og ofte farlige arbejde for retfærdighed og demokrati. Det siger Eva Pineda Hansen, Folkekirkens Nødhjælps regionale repræsentant i Mellemamerika.
»Politisk fortalervirksomhed er langsigtet og strategisk. Det handler om at ændre på de strukturelle faktorer for underudvikling, fattigdom og manglende social retfærdighed,« siger Eva Pineda Hansen.
Folkekirkens Nødhjælp har igennem hele processen støttet en række forskellige partnere og internationale observatører fra IJC for at bidrage til, at valget af højesteretsdommere blev så gennemsigtig og korrekt som mulig.
I slutningen af februar skal Honduras vælge nye offentlige anklagere. Den proces følger FKN og partnere tæt.
Af Jesper Løvenbalk Hansen