Generalsekretær Henrik Stubkjær overdrager skødet på Giv en ø – årets julegave fra Folkekirkens Nødhjælp - til to højtstående repræsentanter fra Toltem Consult Group.
Henrik Stubkjær modtager samtidig signerede og friske ægsemplarer af Harriet Goktofts nye bog ”Ene høne i kurven”.
| Fakta |
|---|
Toltem-repræsentanterne mødte onsdag op hos Folkekirkens Nødhjælp i Nørregade som budbringere for chefanalytiker Harriet Goktoft.
Harriet Goktoft spreder til daglig sin fjerede viden på dagbladet Politikens bagside.
Kyllings første sygedag
Harriet Goktoft havde desværre kylling syg onsdag.
Derfor overrakte de to Toltem-repræsentanter på hendes vegne 500 kroner til gavn for Folkekirkens Nødhjælps Giv en ø, der hjælper fattige mennesker i Sydasien med at tilpasse sig og overleve klimaforandringerne.
Donerer forfatterhonorar
Pengene, som Harriet Goktoft har valgt at donere til Giv en ø, er forfatterhonoraret for ”Ene høne i kurven” - se faktaboks.
Bogen er den lille sorte hønes fortælling om et erhvervseventyr ”hastigt forfattet under min barselsorlov med 13 små kyllinger om benene.”
