© Anya Palm
|
| Man regner med at kun en håndfuld fanger overlevede det berygtede Tuol Sleng-fængsel, der ligger midt i hovedstaden Phnom Penh. Børnene på billederne overnfor er iblandt de næsten 17.000 mennesker, der blev henrettet i fængslet under mistanke for at udgøre en trussel mod Angkar (cambodjansk for 'organisationen'). Læs mere på www.folkedrab.dk/cambodja |
I 1997 bad den cambodjanske regering FN om hjælp til at etablere et krigsforbrydertribunal som forløsning på de grusomheder, Cambodja gennemgik i 1970erne.
Efter 10 års forhandlinger og flere forsøg på sabotage af forskellig art, er cambodjanerne i dag tættere på endelig at se de ansvarlige for folkemordet få deres straf end nogensinde.
Men det så sort ud indtil for kun 14 dage siden. I november 2006 brød tribunalet sammen over stridigheder omkring interne regler og FN sagde dengang at uden dem kunne tribunalet ikke fortsætte. De sidste 7 måneder har været præget af benhårde forhandlinger og mislykkede forsøg på at nå til enighed.
| De Røde Khmerers regime |
|---|
| De Røde Khmerer med Pol Pot i spidsen havde magten i Cambodja i perioden 1975-79, hvor de forsøgte at forvandle landet til et maoistisk bondesamfund. Næsten to millioner cambodjanere blev myrdet eller døde af sult og sygdomme i årene under de Røde Khmerers regime. De efterfølgende år var landet præget af dyb fattigdom, og en stor del af befolkningen var tvunget på flugt fra de fortsatte kamphandlinger. De Røde Khmerer overgav sig i Phnom Penh (til vietnameserne) og i størstedelen af landområderne i 1979. I de efterfølgende kontrollerede Khmer Rouge dog ”lommer” rundt omkring, især i grænseområderne til Thialand. Efter 1998, hvor lederen Pol Pot døde, begyndte situationen at blive bedre, men der er stadig udbredt fattigdom og de 10 millioner landminer, som er spredt ud over landet, gør, at landbrug i mange områder er et farefuldt erhverv. |
Men et fjorten dage langt møde mellem dommerne, resulterede 14. juni i fuld enighed om samtlige regler.
Forsvaret - den største knast
Den største udfordring har været at sikre de tiltalte en fair retssag. Blandt andet fastholdt forsvaret, at de tiltaltes rettigheder på en række punkter ikke var til forhandling. Det gjaldt ret til at vælge advokater, til ikke at udtale sig, til at blive betragtet som uskyldig indtil det modsatte er bevist og til at blive stillet for en dommer indenfor en rimelig tidsramme. Det accepterede anklagerne.
"Vi kunne ikke have håbet på et bedre resultat. Bortset fra forsvaret har der været meget få uenigheder", siger Peter Foster, FNs talsmand for tribunalet og tilføjer, at der allerede nu er mindst en sag klar til at blive overdraget fra anklagerne.
Den første sag er efter al sandsynlighed den tidligere leder af torturfængslet Tuol Sleng, Duch, men intet er offentligt endnu.
Observatører tilfredse for nu
Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner, menneskerettigheds-organisationen ADHOC, er en af de største bidragydere til The Extraordinary Chambers in the Courts of Cambodia, som tribunalet officielt hedder, men også en af de største kritikere. Direktør Thun Saray kan dog godt godkende reglerne, i hvert fald indtil videre:
"Jeg synes, generelt at reglerne er i orden. Det virker som om dommerne har lyttet til de internationale eksperter og ngo'ernes råd", siger Thun Saray. Han påpeger dog, at der er et meget lille budget til vidnebeskyttelse og funderer over, om det kan blive næste hurdle for tribunalet i Cambodja.
"Vi er tilfredse nu og her. Men vi må følge op på, hvad der sker med det afsatte budget til vidnebeskyttelse, for som det er nu, er der et hul," siger Thun Saray.
Ifølge Peter Foster forventes de faktiske retssager at gå i gang i slutningen af 2007 eller senest i starten af 2008.
Af Anya Palm
Anya Palm er journalist, bosat i Cambodjas hovedstad Phnom Penh, hvor hun arbejder på den engelsksprogede avis The Cambodia Daily.