Flere historikere mener, at de amerikanske krigshandlinger banede vejen for Pol Pot og de Røde Khmerers magtovertagelse i 1975.
I fire år derefter var Cambodja underlagt de Røde Khmeres rædselsregime, der var skyld i to millioner cambodjaneres død . 81% af befolkningen har mistet et eller flere familiemedlemmer i tiden under Pol Pot.
1979-1989 var landet invaderet af Vietnam.
Med FNs medvirken blev der igen indført demokrati med frie valg. I 2002 var der kommunalvalg og i sommeren 2003 blev der afholdt parlamentsvalg.
Der eksisterer nu et spinkelt demokrati, men forsoning og genopbygning skrider kun langsomt frem, og en stor del af befolkningen er stadig traumatiseret efter de sidste 30 års voldsomheder.
