Chou Sok viser resterne af sin 7,5 ha store mark frem. Bag ved familiens træhus er der et par rækker med sukkerrør, en lille fiskedam og et par chilibuske. På den anden side af hækken, som omkranser den lille jordlod, kan han se ud over en kæmpe sukkerrørsplantage på 20.000 ha. Den strækker sig over distrikterne Sre Ambel og Botumsakor i Koh Kong provinsen i Cambodjas sydvestlige hjørne.
EU’s handelsaftale med de fattigste lande
Everything But Arms (EBA) omfatter 49 fattige lande, som kan eksportere varer (undtagen våben og ammunition) til EU kvotefrit og uden at betale told. I 2010 eksporterede Cambodja 10.000 tons sukker til EU.
Ejeren er Cambodjas sukkerkonge og senator Ly Young Pat, som imod landets egen lovgivning har fået brugsretten til den jord, som 459 familier ellers levede af.
Sukkerrørsproduktionen bliver solgt til det europæiske marked igennem den fordelagtige handelsaftale med EU, ”Everything But Arms”, eller EBA, som aftalen hedder.
En lang kamp
Det er nu fem år siden, at bønderne fik konfiskeret deres jord. Siden da er fattigdommen steget, dokumenterer Folkekirkens Nødhjælps lokale partnere. Den 62-årige Chou Sok har selv kunnet brødføde sin ni medlemmer store familier med den ris, han dyrkede på sin mark og ved salg af grøntsager og produkter fra husdyrene. I dag hutler han sig igennem ved at flette kurve og sælge dem på markedet. Der er kun råd til at sende et af børnebørnene i skole mod seks før landbrugsjorden blev taget.
Efter halvandet års kamp modtog de første familier kompensation for deres tab - men langt under markedsværdien. Lidt over halvdelen kæmper videre - ligesom Chou Sok.
”Jeg håber stadig, at jeg en dag kan få min jord tilbage. Kompensationen er alt for lille,” siger den spinkle mand, som ser meget ældre ud end sin alder.
De der modtog kompensation kendte ikke til den gældende lovgivning og troede ikke på, at de kunne konfrontere den cambodjanske regering, fortæller Kong Song, som repræsenterer en af mange ramte landsbyer.
”I dag fortryder de, men de blev truet til at tage imod pengene og fik løfter om jobs, som kun få fik.”
Kong Song kunne tjene 5.000 kr. om året ved at dyrke vandmeloner på sin jord. På sukkerplantagen er der kun arbejde i tre-fire måneder om året, og han kan kun tjene 12,5 kr. pr. dag.
”Disse mennesker bliver mere sårbare, fordi de ikke længere kan dyrke ris og andet, som i det mindste sikrede dem mad på bordet i nogle måneder af året. Sæsonarbejdet kan ikke kompensere for denne usikkerhed,” siger Katja Levin, Folkekirkens Nødhjælps landekoordinator i Cambodja.
Overtræder egen lovgivning
Ifølge Cambodjas jordlov fra 2001 må regeringen kun ekspropriere jord, hvis det er i offentlighedens interesse, efter at en fair og retfærdig kompensation er blevet betalt.
Hvis jorden er blevet benyttet i mindst fem år, har den pågældende bruger ifølge loven erhvervet sig rettigheder som ejer. Derudover må en person maksimalt købe brugsretten til 10.000 hektar jord.
Selvom alt dette er blevet overtrådt i sagen om sukkerplantagen i Koh Kong har de berørte familier ikke haft held med at gå rettens vej. Årsagen er simpel. Ejeren af sukkerplantagen Ly Young Pat tilhører inderkredsen i regeringspartiet Cambodian Peoples Party.
”Retssagerne er kørt fast i provinsretten, fordi de lokale myndigheder er bange for Ly. Derfor bliver vi nødt til at lobby internationale organisationer, donorer og sukkerplantagens aktionærer for at kunne lægge pres på den cambodjanske regering,” siger Mathieu fra menneskerettighedsorganisationen LICADHO, som støtter bønderne i at dokumentere krænkelserne og råbe myndighederne op.
Indtil videre har et investeringsselskab under Deutsche Bank trukket sig. Anderledes ser det ud med EU.
EU tøver med at tage større skridt
LICADHO har sammen med en gruppe af cambodjanske NGO’er prøvet at få EU til at skrue bissen på over for regeringen, fordi den misbruger den særlige EBA-handelsaftale. Seriøse og systematisk overtrædelse af internationale menneskerettighedskonventioner og rettigheder for arbejdstagere kan nemlig medføre en udelukkelse af aftalen.
Men indtil videre har EU valgt at dialog er vejen frem, selvom der er bevis for tvungen konfiskering af jord, ødelæggelser på ejendomme, brug af vold og vilkårlige anholdelser og tilbageholdelse af menneskerettighedsforsvarere. Flere FN- organer har givet organisationerne ret i menneskerettighedskrænkelserne.
Folkekirkens Nødhjælp har også igennem sit europæiske netværk lagt pres på EU.
”EU skal sørge for, at handelsaftaler med udviklingslandene også tilgodeser de fattige. Og at landenes regeringer overholder internationale forpligtigelser såsom menneskerettighederne. Det kan Danmark også være med til at minde EU om,” siger Katja Levin.
Cambodjas jordløse
Antallet af jordløse er steget fra 13 til 20-25 procent fra 1997- 2007.
I 2007 sad private industrilandbrug på 14,5 procent af Cambodjas dyrkbare landbrugsarealer. I 2011 var det 55,65 procent.
Både cambodjanske og udenlandske virksomheder køber brugsretten til jorden.
Størstedelen af de sager, som organisationerne tager op involverer fattige og den cambodjanske magtelite inklusiv regeringsfolk og militæret.
Hun peger på, at EU også er en vigtig aktør i Cambodja til trods for Kinas massive tilstedeværelse. EU støtter nemlig opbygningen af et retssamfund, sociale sektorer og regeringens administration, som alt sammen kan være med til at tiltrække investeringer.
De fattige forbliver fattige
Kek Pung, som er præsident i LICADHO, frygter for konsekvenserne, hvis ikke omverdenen hører råbet om hjælp: ”Uden jord vil befolkningen dø. Min regering skulle bringe demokrati og udvikling, men har i stedet sat Cambodja til salg, fordi de er grådige. Regeringen nedbringer ikke fattigdommen men er med til at øge den,” siger hun.