sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Cambodja klar til opgør med de Røde Khmerer
Print
Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere i Cambodja bag folkeligt pres for at få et retsopgør mod de Røde Khmerers ledere.
01.11.2006 af Lisbeth Engbo journalist
© ©Morsi

Det er 28 år siden, de Røde Khmerer mistede magten i Cambodja. Men først nu er landet ved at være klar til opgøret mod den ledelse, der bærer ansvaret for op imod to millioner cambodjaneres død.

De fire lokale og tre internationale dommerne er udpeget, og en særlig retsbygning er indrettet, og som det ser ud nu, træder det såkaldte tribunal sammen i starten af 2007.

I mellemtiden er flere af lederne afgået ved døden, her i blandt den øverste leder, Pol Pot samt den berygtede general Ta Mok. Flere af de øvrige ledere er gamle og svækkede, og i den sidste ende bliver det kun en lille flok, der ender på anklagebænken.

Krav om tribunal

Fakta

De Røde Khmerer regerede i Cambodja fra 1975-1979.

De forsøgte med hård hånd at indføre et maoistisk inspireret bondesamfund i Cambodja. Et projekt, der kostede hen ved to millioner cambodjanere livet.

En del blev myrdet, mens andre døde af sult og sygdomme.

Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartnere har i årevis presset på for at få gennemført et såkaldt tribunal, hvor de ansvarlige for folkedrabet kan blive stillet for en domstol. DC-Cam (Documentation Center of Cambodia) har således samlet 1.6 millioner vidneberetninger fra ofre for De Røde Khmerers regime til brug ved retssagen.

Social Centre for Development har holdt en række høringer, hvor ofre og bødler kunne mødes.

”Jeg tror på nødvendigheden af at få talt ud om det, der skete. En helingsproces er en forudsætning for, at vi kan bevare freden i Cambodja”, siger leder af centeret. Chea Vanath

Retfærdighed

Oung Chantol, leder af Cambodian Womens Crisis Center er yderst tilfreds med, at en retssag nu endelig bliver sat i gang.

”Jeg føler mig personligt krænket over, at ingen af de Røde Khmerers ledere endnu er blevet straffet. Tværtimod sidder mange af dem, der ikke er døde, i dag i ledende stillinger,” siger hun og tilføjer:

”Jeg håber, sagen kan skabe større retfærdighed for de mange ofre og føre til forsoning mellem fjender.

Savner informationer

Hun er dog langt fra tilfreds med processen omkring retssagen.

”Det går meget langsomt, og almindelige mennesker har ingen adgang til information om, hvad der sker. Der er et behov for bedre oplysning til befolkningen om retsprocessen,” fastslår Oung Chantol.

Foreløbig er der sat 56 millioner kroner af til tribunalet – heraf er de 3 millioner fra Danida.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne