| Butikken i Kibæk |
I efteråret havde genbrugsbutikken lukket i et par dage, fordi der skulle males. Byens borgere var nervøse for om butikken mon lukkede helt. Men det skulle den absolut ikke. Butikken skulle bare friskes op.
Næsten ny butik
Butikken har fået malet lofterne hvide og der er kommet et nyt udstillingsskab. Inden længe kommer der også nye lamper. Lamperne er en gave fra Butik Grønnegade, der er lukket.
Klar til jul
Forretningen er smukt julepyntet, tøjstativerne bugner, og frem til jul kan man købe alt til julen til en rigtig god pris. I anledning af julen holder butikken ekstra åbent lørdag den 4. december sammen med byens andre butikker.
Småkager og kaffe
Der er frisk kaffe på kanden og dejlige jule småkager til alle kunder der kigger forbi lørdag.
