Mord, voldtægt, ødelæggelse af huse, afgrøder og mad, tvangsforflyttelse af befolkningsgrupper, nedbrænding af hele landsbyer og tvangsarbejde. Det er alt sammen rutine i den burmesiske regerings krig mod sin egen befolkning.
Det understreges i en rapport "Burmas beskidte krig" udgivet af Christian Aid i samarbejde med blandt andet Folkekirkens Nødhjælp.
Rapporten er lavet på baggrund af forskellige uafhængige undersøgelser samt en række interviews med burmesiske flygtninge i Thailand, der i årevis har levet som internt fordrevne i Burma.
"Når hæren ser os, dræber de os, røver os eller gør os til slaver. Derfor er vi nødt til at gemme os", siger en 35-årig mand, der i månedsvis gemte sig i junglen sammen med sin familie, inden de fandt over grænsen til Thailand.
En anden fortæller om, hvordan alle i landsbyen hver dag gør sig klar til at flygte ud i junglen.
"Når vi vågner om morgenen, folder vi vores tæpper sammen, laver mad, spiser og samler alt, hvad vi har, sammen i vores kurve, så vi er klar til at løbe, hvis soldaterne kommer.
Borgerkrigen i Burma har stået på i årtier, og rapporten siger, at op imod en million burmesere fra forskellige etniske minoriteter har været nødt til at flygte fra deres hjem i det østlige Burma på grund af krigen og den deraf følgende humanitære krise. Flere hundrede tusinde gemmer sig i junglen. Resten er flygtet over grænsen til Thailand, hvor en del lever som illegale flygtninge, mens de øvrige er samlet i stramt kontrollerede flygtningelejre.
| Anbefalinger i rapporten |
|---|
| Regeringen bør stoppe dens krænkelser Bedre adgang for hjælpeorganisationer Øget pres fra det internationale samfund Bedre opbakning af de internt fordrevne |
Den burmesiske regering afviser diverse overgreb på de etniske minoriteter og benægter, at der overhovedet findes internt fordrevne grupper i landet.
Samtidig nægtes de internationale organisationer adgang til store områder i den østlige del af landet, hvor overgrebene ifølge flygtningenes udsagn finder sted.
"Kun en lille del af den terroriserede befolkning kan undslippe. Resten, hvad enten de er fanget i militærets greb eller gemmer sig i junglen, er fanget i sult og terror," hedder det i rapporten, der kritiserer verdenssamfundet for at ignorere de rædselsfulde forhold, der er blevet hverdag for hundredtusinder af burmesere.
Ifølge Geneve konventionen har civile i krigsområder krav på beskyttelse og adgang til nødhjælp, men ingen af delene er tilfældet for Burmas internt fordrevne.
Rapporten munder ud i en række anbefalinger:
* Først og fremmest opfordres den burmesiske regering til at standse de vedvarende grove krænkelser af de etniske minoriteters menneskerettigheder, herunder den systematiske fordrivelse af den etniske civilbefolkning, tvangsarbejde og voldtægt.
* Humanitære organisationer skal have officiel adgang til de berørte områder, så nødhjælpsarbejdere kan hjælpe de berørte etniske minoriteter uden fare for liv og lemmer.
* Den nuværende militærregering har vist sig uvillig til at lytte til kritik fra humanitære organisationer. Derfor opfordres det internationale samfund, regeringer, EU og FN, til at lægge præs på den burmesiske regering for at få den til at indstille menneskerettighedskrænkelserne.
* Endelig er det vigtigt, at der bakkes op om det essentielle humanitære arbejde til fordel for de internt fordrevne i Burma og flygtningene i Thailand.
I en årrække har Folkekirkens Nødhjælp været en af de største bidragsydere til arbejdet med burmesiske flygtninge i lejrene i Thailand. Desuden gøres der en stadig større indsats for de internt fordrevne i Burma bl.a. i form af mobile 'rygsækshold', der drager rundt med mad og medicin.