Brugte møbler
Print
Genbrugsbutikkerne bugner af brugte møbler. Og der er rift om dem! Butikkerne får nemlig rigtig mange og gode møbler og andet til boligen ind hver dag.
24.03.2014 af Kristine Naundrup-Jensen
© Miklas Njor
Genbrugsmøbler hitter, for de er personlige og unikke.

Find møbelbutik

Folkekirkens Nødhjælp har 18 butikker, der sælger brugte møbler og andet til boligen fordelt over hele landet. Hop med på trenden, og find en butik nær dig.

Der er stigende interesse for Folkekirkens Nødhjælps møbelgenbrugsbutikker. Både fra givere og købere.

Flere og flere vælger at donere deres brugte ting til genbrug, og flere og flere går i genbrugsbutikkerne for at finde det særlige møbel, der giver boligindretningen det ekstra.

Møbler i alle genrer

Der er mange gode grunde til at donere sine møbler. Nogle donerer deres brugte sofa, når de skal have ny. Andre opdager, at de gamle møbler ikke passer ind i et nyt hus eller lejlighed, og andre donerer hele hjem, når deres kære går bort.

© Miklas Njor
Find fine møbelfund i genbrugsbutikkerne.

Og alle har samme begrundelser: Det er for godt til at smide ud, og så kommer det andre til gode.

Win-win

Og det er da også en ren win-win-situation. Giveren kommer af med et møbel uden at få dårlig samvittighed over, at det bare smides ud - og samtidig skånes miljøet.

Køberen får glæde af et godt møbel til en rigtig god pris. Og sidst, men ikke mindst, så får verdens fattigste også glæde af det, for overskuddet fra forretningen går til dem.

Hvorfor brugte møbler?

Mange af vores kunder køber møblerne og sætter dem med stor glæde direkte hjem i stuen. Andre er indkøbere til egne butikker og værksteder.

Flere og flere køber aflagte møbler for at skabe et helt unikt element i deres hjem. For de er sjældent metervarer og fås ikke i massevis.

En trend

Der er ingen tvivl om, at brugte møbler er en stigende trend. De er blevet det unikke indslag i boligen. Det er nemlig et møbel, andre ikke lige kan gå ned og købe magen til.

I damebladenes boligreportager ser man stort set ikke en reportage, uden at sætningerne "det er et loppefund" eller "den fandt jeg i en genbrugsbutik" er med.


Hvad tænker du...

Giv et bidrag
Artikler ud fra emne
Find nærmeste genbrugsbutik
Bliv genbrugsfrivillig

Bliv frivillig i en af Folkekirkens Nødhjælps 125 genbrugsbutikker i Danmark.