sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Brødpris fordoblet i Kirgistan
Print
Den globale fødevarekrise og vinterens ekstreme kulde har sat gang i tankerne i Centralasien. Var det forkert at nedlægge de statslige kornbanker og den centrale insekt-bekæmpelse, da de fem republikker blev selvstændige ved Sovjetunionens opløsning i 1991?
11.06.2008

Brødpriserne er fordoblet i Kirgistan

Et rundt hvedebrød på størrelse med to sammenlagte pita-brød koster 5 som (ca.75 ører) på gaden i hovedstaden Bisjkek. For et halvt år siden kostede det 2,5 som.

Det er der flere grunde til, at prisen på brød er stedet med 100 procent, og det startede i vinter. Da var det så usædvanligt koldt, at turbinerne i flere vandkraftværker i Tajikistan og Kirgistan simpelt hen frøs til, så strømmen gik i de store byer.

Græshopperne mangler føde

Og nu har foråret så sat varmerekord, så græshopperne ikke bare klækkes hurtigere og flere, end de plejer. De vandrer også hurtigere og længere, end de plejer, fordi planterne visner på roden i den stærke varme.

I sovjettiden sprøjtede man sværmene til standsning. Det centrale beredskab var klart til at rykke ud – på én gang og overalt. Nu sprøjter de enkelte lande tilfældigt, for lidt og for sent. Så allerede nu er 50.000 hektarer landbrugsland ødelagt i Kirgistan, 150.000 hektarer i Tajikistan og 200.000 i Kazakhstan. Fordi man ikke længere kan og vil samarbejde om bekæmpelsen.

Floderne mangler vand

De planter, der overlever varme og græshopper, tørster efter vand. Man plejer at overrisle markerne med vand fra floderne i Kirgistan, men de er halvtomme i år – vandspejlet er 50 procent lavere end ellers.

Vandkraftværkerne måtte nemlig tømme ud af vandkraftsøerne her i foråret for at producere el til erstatning for det, man havde ”lånt” af nabolande gennem den hårde vinter. Så nu lukker de kun meget lidt vand ud, og blandt andet derfor, er der mangel på vand til at overrisle markerne med.

Centralasien mangler brød

Alle har brug for korn

Fødevaresikkerhed for borgerne er indfældet i den kirgisiske grundlov.

Reglen er, at staten skal opretholde reserver, der svarer til at kunne brødføde socialt udsatte grupper i tre måneder.

Det ville ifølge avisen ”Times of Central Asia” svare til en beholdning på 250.000 ton hvede i dag. Staten råder over 60.000 ton.

I modsætning til Kirgistan har Kazakhstan opretholdt en central kornbank. Den har 7 millioner tons korn til rådighed, eller 25 procent af alt det korn, der dyrkes i landet.

Man skulle tro, det lovede godt for Kirgistan, som køber 30 procent af sit forbrug hos naboen Kazakhstan hvert år. Men fordi priserne også stiger på brød i Kazakhstan, har regeringen siden april forbudt eksport af korn for i stedet at holde hjemmemarkedsprisen nede.

Sprøjte-koordinering kan genindføres, og kornbanker kan oprettes, men det tager tid. Og det er her og nu, der mangler mel. Meget tyder på, at brødpriserne ikke har toppet i Kirgistan endnu.


Jørgen Thomsen er Folkekirkens Nødhjælps koordinator for Østeuropa og Centralasien


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne