Flere af de værste brændpunkter i Albanien opstod i perioden marts til juni 1997, fordi der mange steder skete plyndringer af statsejede våbendepoter som følge af det økonomiske og politiske kaos, der herskede i landet. Ammunition, våben og eksplosiver blev stjålet fra depoterne, og mange depoter blev ødelagt.
I øjeblikket er 36 mennesker fra Folkekirkens Nødhjælp i gang med at rydde et tidligere lager for militær ammunition i Ure E Gjadrit i Nordalbanien. Lagerområdet er på ca. 91.000 kvm og er meget forurenet med ueksploderet ammunition. Ifølge Anthony Conell, der leder programmet, har indsatsen en enorm betydning:
"Hvis disse brændpunkter ikke ryddes, vil der ske det, at en masse uskyldige mennesker dør over en lang periode," siger han.
Arbejdet er færdigt inden for få måneder. Samlet set forventer vi at rydde 18 brændpunkter over hele Albanien.
Overholdelse af landminetraktatens forpligtelser
I november 2009 stoppede Folkekirkens Nødhjælp sit program for rydning af landminer i Albanien, som blev påbegyndt i 2002. Rydningen skete langs med grænseområdet mellem Albanien og Kosovo. Da arbejdet blev afsluttet, var Folkekirkens Nødhjælp den sidste tilbageværende ngo, der ryddede miner i området.
I løbet af landmine-programmet kunne Folkekirkens Nødhjælp give ca. 5.123.000 kvm jord tilbage til landets myndigheder, og 8.767 anti-personelminer, 47 anti-tankminer og 1.898 stykker ueksploderet ammunition blev tilintetgjort. Programmet blev afsluttet tidligere end forventet og under budgettet.
Folkekirkens Nødhjælp var således medvirkende årsag til, at den albanske regering holdt sin deadline i Ottawa-konventionen (Mineforbudstraktaten), som angiver, at et land skal have ryddet alle anti-personelminer 10 år efter underskrivelsen af konventionen.
Brændpunktsprojektet
I august 2011 skrev Folkekirkens Nødhjælp kontrakt med Sterling International med økonomisk støtte fra ITF (Den Internationale Fond for Minerydning og Bistand til Mineofre) og det amerikanske udenrigsministerium, om at hjælpe den albanske regering med at rydde brændpunkterne for anden ueksploderet ammunition, der opstod efter konflikten i 1997.
”Hvis disse brændpunkter ikke ryddes, vil en masse uskyldige mennesker dø over en lang periode."
Indtil da var 707 mennesker blevet ofre for krigsefterladenskaberne, heraf 164 børn.
Færre børn i ulykker
Nogle af brændpunkterne ligger inde i tidligere politi- eller militærejede barakområder. Disse områder er blevet forladt på grund af våbnene, og med tiden er indhegningerne omkring områderne blevet nedslidt, så det er nemt for alle at komme ind på området - heriblandt også børn og græssende kvæg.
"Når disse brændpunkter bliver ryddet, kan man fjerne militærets materialer, og de tidligere barakker kan gives til lokalbefolkningen med henblik på almindelig civil brug, og så falder risikoen for ulykker, hvor især børn kommer for tæt på efterladt ammunition," slutter programleder Anthony Connell.