Hvad er Gush Etzion-blokken?

Ordet ”Etzion” stammer fra navnet på den tidlige bosættelse Kfar Etzion (se mere nedenfor). Gush Etzion (ordret: Etzion-blokken”) betyder en gruppe bosættelser syd for Jerusalem, mellem Bethlehem og den nuværende bosættelse Kfar Etzion.

De fleste israelere tror blokken er et ret begrænset område beliggende nærmest på Den Grønne Linie. Men i de senere år har blokken gradvis udvidet sig til at omfatte den store ultra-ortodokse bosættelse Beitar Illit nord for den oprindelige blok og bosættelsen Efrata, der ligger langt fra Den Grønne Linie på østsiden af Hovedvej 60. Omfanget af denne udvidede blok ses tydeligst defineret af Murens linjeføring. Det er værd at bemærke, at indlemmelsen af Efrata betyder, at en stor del af Hovedvej 60 kommer til at ligge på den israelske side af muren.

Gush Etzion-blokken bør ikke forveksles med det område, der hører under det regionale Gush Etzion bosættelses-råd, som omfatter afsidesliggende bosættelser som Keidar i nord (lige syd for Ma’ale Adumim), Asfar, Ma’ale Amos mod øst op mod Judas ørken og Karmei Tzur mod syd op til den palæstinensiske by Halhul.

Området under det regionale Gush Etzion bosætter-råd strækker sig fra Jerusalems østlige udkant til Halhul, en nordlig forstad til Hebron og fra Den Grønne Linie til Judas ørken.

Hvad er den historiske betydning af Gush Etzion-området?

I januar 1927 flyttede en gruppe ultra-ortodokse jøder fra Jerusalem og nogle få yemenitiske jøder, som var emigreret til Palæstina af religiøse grunde, til et område syd for Jerusalem. Det lille samfund fik navnet ”Migdal Eder”, navnet på et helligsted i Bibelen (Genesis 35:21). Dette tidlige samfund oplevede ingen vækst, hovedsagelig på grund af økonomisk smalhans og stigende spænding i forholdet til de omliggende arabiske landsbyer. I 1929 brød en arabisk opstand ud, og bosættelsen blev ødelagt. Indbyggerne i Migdal Eder blev reddet af den arabiske naboby Beit Umar, men de kunne ikke vende tilbage til den jord, de forlod.

I de tidlige 1930’ere blev jorden, hvor Migdal Eder havde ligget, købt af Shmuel Yosef Holtzman f for at oprette et jødisk samfund mellem Bethlehem og Hebron. Holtzman kaldte landsbyen Kfar Etzion (det tyske Holtz betyder træ og kan oversættes til ”etz” på hebraisk). Også det andet forsøg på at oprette et jødisk fodfæste i området blev forpurret, før man opnåede en nævneværdig jødisk tilstedeværelse, denne gang på grund af den arabiske opstand i 1936, som fik indbyggerne i Kfar Etzion til at forlade området. Det meste af hvad Holtzman og hans partnere havde bygget, blev ødelagt af de arabere, der boede i området.

En gruppe jøder forsøgte igen at bosætte området mellem 1943 og 1947, hvilket resulterede i fire jødiske samfund (Kfar Etzion, Ein Tzurim, Masu’ot Ytzhak og Revadim). Alle fire blev ødelagt under krigen i 1948, hvor hele området kom under jordansk herredømme. Fra 1948 til 1967 var tabet af de fire jødiske samfund et af de mest smertefulde traumer i den kollektive israelske bevidsthed.

Næsten omgående efter at Israel fik kontrollen over Vestbredden i juni 1967 blev der iværksat et nyt og succesrigt forsøg på at bosætte området. I september 1967 blev Kfar Etzion Israels første bosættelse på den nyligt besatte Vestbred. Blandt bosætterne var efterkommere af de jøder, der havde kæmpet (hvoraf mange døde) i området i 1948. De retfærdiggjorde etableringen af bosættelsen med, at de havde ret til at vende tilbage til det land, som de voldeligt var blevet fordrevet fra 19 år tidligere – en logik, som Israels regering accepterede (selv om regeringen nægtede samme ret til arabiske civile, som var flygtet eller blevet fordrevet under den samme krig).

På den måde blev Kfar Etzion ikke bare den første israelske bosættelse på Vestbredden, den skabte også præcedens for det, der senere blev bosætternes foretrukne og meget succesrige taktik: at skabe ”facts on the ground” og senere at anmode om – og få – regeringens godkendelse.

Hvor mange bosættelser ligger der i Gush Etzion-blokken?

Der ligger 11 bosættelser i det, der er almindeligt kendt som Gush Etzion: Gilo, Neve Daniel, Keidar, Rosh Tzurim, El'azar, Migdal Oz, Alon Shvut, Kfar Etzion, Bat Ayin, Gva'ot (et militær-akademi), Beitar Illit, og Efrata.

Af disse er Beitar Illit og Efrata store bosættelser, som på grund af deres størrelse, ikke henhører under det regionale Gush Etzion bosætter-råd. Beitar Illit er en selvstændig kommune, og Efrata har sit eget byråd. Gva’ot er militærområde og har derfor officielt ingen indbyggere med fast bopæl (ifølge Israels Statistisk). Men det regionale Gush Etzion-råd registrerer Gva’ot som et selvstændigt samfund, der er hjemsted for 10 familier – et tal, der sandsynligvis vil vokse.

Samtidig inkluderer det regionale Gush Etzion-råd yderligere fem bosættelser; Asfar, Karmei Tzur, Ma'ale Amos, Nokdim og Tko'a.

Hvor mange bosættere bor der i området?

Ved udgangen af 2004 boede der ifølge Israels Statistisk 41.000 bosættere i de 11 bosættelser i blokken. Herudover boede endnu cirka 3300 bosættere i de øvrige seks bosættelser, som hører under det regionale Gush Etzion-råd.

Som tidligere nævnt omfatter Gush Etzion-blokken to store bosættelser, som tilsammen huser mere end halvdelen af bosætterne i området. Det er den ultra-ortodokse Beitar Illit (som ved udgangen af 2004 havde cirka 25.000 indbyggere) og den relativt religiøse bosættelse Efrata (som havde omkring 7500 indbyggere ved udgangen af 2004).

Hvor mange palæstinensere bor der i området?

I selve Gush Etzion-blokken (dvs. vest for murens planlagte rute) bor 18.651 personer i fem landsbyer.

I det større område, som omfatter alle bosættelserne Gush Etzion-rådet, bor omkring 230.000 personer – herunder de store beboelsesområder i Bethlehem, Beit Jala og Beit Sahour, mange landsbyer og to flygtningelejre.

(Kilde: Palestinian Central Bureau of Statistics.)

Vokser antallet af bosættere i området?

Ja. Gush Etzion-blokken er attraktiv for nye tilflyttere, både på grund af beliggenheden (tæt på Jerusalem, som blokken er forbundet til med et system af veje og tuneller, som leder bosætterne udenom palæstinensiske byer som Bethlehem og Beit Jalla) og de fordele, den israelske regering tilbyder bosættere over hele Vestbredden.

Samtidig er mange sikre på, at Israel aldrig opgiver Gush Etzion-blokken, en tanke som bestyrkes af adskillelsesbarrierens linieføring.

Derfor har tilbagetrækningen fra Gaza ikke undermineret Gush Etzion-blokkens tiltrækning.

Ifølge Israels Statistik voksede indbyggertallet med næsten 3.700 personer i 2004.

Den største vækst fandt sted i bosættelsen Betar Illit (2094 nye indbyggere svarende til ) og Efrata (446 nye indbyggere, svarende til 6,3%).

Bosætter-befolkningen vokser også udenfor blokken, mest i bosættelsen Asfar/Metzad, som fik 95 nye indbyggere, svarende til 41 %.

Vokser bosættelserne i området?

Ja. Udover de små ’outposts’, som nævntes ovenfor, vokser bosættelserne i blokken.

I Beitar Illit er flere hundrede lejligheder under opførelse, og Beitar Illit er aktuelt den største byggeplads på hele Vestbredden.

I Efrata opfreøs mellem 100 og 200 nye enheder, primært lejligheder, og Neve Daniel har færdiggjort nogle få hundrede huse og lejligheder og planlægger nye byggerier.

Byggeaktiviteter i mindre omfang finder sted i alle øvrige bosættelser.

Anlægges speciel infrastruktur i forbindelse med bosættelserne?

Ja. Der er aktuelt to større vejbyggerier i gang i Gush Etzion-området. Begge byggerier anlægges udenfor selve blokken og bliver udelukkende til gavn for bosættere, som bor udenfor blokken på den østlige side af adskillelsesbarrieren.

Det første byggeri er Za’atra omfartsvejen (populært kaldet Lieberman-vejen efter tidl. transportminister Avigdor Lieberman. Lieberman bor i Nokdim-bosættelsen, som får allermest gavn af den nye omfartsvej). Vejbyggeriet er det største på Vestbredden og bliver 10 kilometer moderne motorvej gennem øde bakker og bjerge (hvilket kræver anlæg af mindst fire broer).

Vejen skal bringe de ca. 2500 bosættere, som bor Tko’a, Nokdim, Ma’ale Amos og Asfar, til Jerusalem udenom tætbefolkede palæstinensiske områder.

Som det ofte er tilfældet har anlæggelsen af Lieberman-vejen betydet massiv konfiskering af palæstinensis-ejet jord.

Der er planlagt et par tilkørselsveje til palæstinensere, men erfaringen viser, at palæstinensisk adgang til omfartsvejene ofte forbydes eller gøres så vanskelig, at palæstinensisk brug af vejen bliver umulig.

Men selv hvis det skulle lykkes palæstinensere at komme ind på vejen, har de færreste palæstinensere indrejsetilladelse til Jerusalem.

Det andet byggeri er en ny omfartsvej til den isolerede Asfar-bosættelse og den nærliggende Pnei Kedem outpost, som tilsammen har omkring 350 indbyggere.

Vejen er endnu ikke asfalteret, men den er gravet ud gennem områdets mange bjerge. Byggeriet er særlig dyrt på grund af det stærkt kuperede terræn – og vejen kommer til at køre over en eksisterende omfartsvej, som allerede betjener netop disse to små samfund.

Hvor står Gush Etzion-blokken i en evt. endelig aftale?

Gush Etzion-blokken anses for at være et område, som Israel beholder i enhver tænkelig aftale. Det skyldes både den historisk/politiske status og beliggenheden. Da alle bosættelserne i blokken, bortset fra Beitar Illit, ligger tæt på Den Grønne Linie, ser de fleste blokken nærmest på Den Grønne Linie og derfor relativt let at inkludere i Israel.

I alle de forslag, Israel har fremlagt under israelsk-palæstinensiske forhandlinger (incl. Camp David og Taba), forbliver Gush Etzion-blokken under israelsk herredømme. Iagttagere har rapporteret, at palæstinensiske forslag har angivet i hvert fald en del af blokken som annekteret af Israel.

Ifølge ex-præsident Bill Clintons forslag fra 2000 får Israel lov at annektere 4 til 6 % af Vestbredden – uden at forslaget dog præciserer, hvor disse annekteringer skal ske. Den generelle opfattelse er dog, at Gush Etzion-blokken er med i dette område.

I et brev fra 14. april 2004 fra præsident George W. Bush til premierminister Ariel Sharon står der, at en endelig afgørelse om grænser er nødt til at tage hensyn til nye kendsgerninger, herunder allerede eksisterende større israelske beboelses-centre (!). Den bemærkning forstå de fleste som en henvisning til de større bosættelsesblokke, herunder Gush Etzion-blokken.

Hvordan er Gush Etzion-bosætternes religiøse og politiske overbevisning?

(Stemmeprocenterne afspejler resultaterne af det seneste israelske valg)

De ultra-ortodokse bosættere i Beitar Illit udgør den største del af bosætterne i blokken. Disse bosættere stemmer hovedsagelig på de ultra-ortodokse partier. 9 % af stemmerne går til strammer-partierne Herut (et parti, som ikke fik stemmer nok til at få repræsentanter i Knesset ved sidste valg. Medlemmer af partiet flirter med politiske ideer i stil med ideerne bag Meir Kahanes forbudte Kach-parti) og National Union.

Den næststørste bosættelse, Efrata, huser en blanding af sekulare og religiøse bosættere, herunder en stor del engelsktalende immigranter fra Nordamerika.

Efrata tiltrækker ideologiske bosættere, som søger en levestandard, der er højere end hvad de har råd til inde i selve Israel og hvad mere afsides bosættelser kan byde på.

Bosætterne i Efrata stemmer hovedsagelig på National Religious Party (34 %), National Union (24 %) og Likud (20 %).

For flere detaljer om stemmeprocenterne, se analysen hos ”Peace Now”

Hvordan er den økonomiske situation i Gush Etzion-blokken?

Som bosættere overalt på Vestbredden får indbyggerne i Gush Etzion-blokken betragtelige statstilskud, skattefordele og andre finansielle incitamenter for at slå sig ned i bosættelser.

Beskæftigelsesmæssigt ligger Gush Etzion-blokken så tæt på Jerusalem, at det er let at pendle til jobs inde i selve Israel. Samtidig er der en vis beskæftigelse i bosættelserne (skoler, serviceydelser, administration, landbrug og små-industri).

Som det er tilfældet med de fleste industrizoner på Vestbredden er industrien i Gush Etzion-blokken hverken særlig aktiv eller succesrig. Dens fremmeste formål ser ud til at være at styrke bosætternes aftryk på området.

Hertil kommer, at bosættelserne i Gush Etzion, ligesom andre bosættelser, fundraiser udenfor Israel. Vigtigst er Gush Etzion Foundation, som skaffer skattefri donationer gennem sin underafdeling i USA (Manchester, New Hampshire).

Enkelte bosættelser har egne fundraisingaktiviteter, herunder får Alon Shvut-bosættelsen med sin yeshiva (religiøs skole) og Bat Ayin-bosættelsen med sin kvindeskole skattefri donationer gennem sine amerikanske underafdelinger (i hhv. New York City og Aventura, FL).

Hvordan påvirker bosættelserne palæstinenserne civile og økonomiske liv?

Herom skriver den israelske menneskeretsorganisation B’Tselem i sin omfattende rapport ”Land Grab” om Gush Etzion-blokken:

Gush Etzion-blokken bevirker en række fænomener, som også ses i mange andre bosætterområder; lige fra forhindring af naturlig udvikling af palæstinensiske byer til indskrænkninger i palæstinensernes bevægelsesfrihed.

Bosættelsen Efrata forhindrer al byudvikling i Bethlehem, Al-Khader og Duheisha flygtningelejren.

Den palæstinensiske landsby Nahalin er effektivt blevet helt omringet af bosættelser, som hindrer enhver mulighed for byudvikling.

Samtidig afskærer blokken landsbyer og byer i området fra adgang til Hebron og opland.

Nogle af bosættelserne i området ligger langs Hovedvej 60 og kontrollerer derved et langt stykke af vejen. Som resultat heraf begrænses bevægelsesfriheden voldsomt for de palæstinensere, der bor langs.

Det kan tilføjes, at hvis adskillelsesbarrieren færdiggøres som planlagt, vil den gøre det umuligt for palæstinensere at bruge en stor etape af Hovedvej 60, hvorved størstedelen af palæstinenserne i området afskæres fra handelscentrene i Hebron og Bethlehem, for slet ikke at tale om adgangen til Jerusalem.