sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Bosættelser - en hindring for fred
Print
Jord er både problemet og løsningen i konflikten mellem Israel og palæstinenserne.
07.06.2009 af Jutta Weinkouff journalist

Siden krigen i 1967 har Israel - i strid med international lov - bygget og siden udbygget bosættelser på besat jord.

Bosættelserne skaber to overordnede problemer for en varig fredsløsning:

  • dotder konfiskeres mere og mere palæstinensisk jord, så en fremtidig palæstinensisk stat i stigende grad bliver et urealistisk projekt, og
  • dotbosættelserne øger voldsspiralen, fordi både bosætterne og det israelske militær, der beskytter dem, er en torn i øjet på de lokale og giver anledning til både angreb og gengældelse fra begge sider.

I dag kontrollerer bosættelserne ifølge Verdensbanken mere end 50 procent af Vestbredden.

Veje kun for israelere og israelske hovedveje gennemskærer Vestbredden på kryds og tværs.

Kortet over Vestbredden er venligst udlånt af DR Nyheder Online - http://www.dr.dk/nyheder - (c) DR 2005

Imens ser palæstinenserne, der hverken kan bringe deres varer til markederne eller komme til og fra arbejde, økonomi og fremtid forsvinde for øjnene af sig.

Siden 1967 har FNs medlemsstater vedtaget resolution efter resolution om, at Israels bosættelser og udbygningen af bosættelserne er ulovlige ifølge Genevekonventionen.

Men på trods af utallige FN-resolutioner, på trods af international humanitær lov og Den Internationale Domstol i Haags kendelse om, at muren er ulovlig, fortsætter Israels bosættelsespolitik uhindret og uanfægtet.

Facts on the ground

Der bygges i Har Homa -bosættelse nær Jerusale

Mange forestiller en bosættelse som en fjerntliggende udpost – en campingvogn på en bakketop.

I virkeligheden ligner de fleste bosættelser forstæder; behagelige bysamfund med grønne områder, swimming pools, skoler og mange tusinde indbyggere. Kun de færreste er mere ideologiske: fjerne bosættelser med få indbyggere, som aktivt arbejder for israelsk ekspansionisme.

Siden 1967 har alle israelske regeringer arbejdet på at anlægge bosættelser, ringveje og militærposter i to koncentriske cirkler omkring Jerusalem.

Staten har motiveret borgere til at flytte i bosættelse gennem forskellige økonomiske fordele. I bosættelserne kan man opnå lavere skatter, lavere husleje og højere sociale ydelser end i selve Israel.

Nye israelske hovedveje forbinder bosættelserne med resten af Israel, så indbyggerne i disse nye Vestbreds-byer kan komme på arbejde i fx Tel Aviv på bare en halv time.

Palæstinenserne, derimod, må ikke benytte disse veje. De er tvunget til at benytte snørklede småveje og forhandle sig gennem utallige kontrolposter og vejspærringer, som der er mere end 500 af på Vestbredden.

Ture, der tidligere tog en halv time, kan nu tage op til fem timer – hvis det overhovedet er muligt at nå frem.

Palæstinensernes behov for at gå i skole, tage på arbejde eller til lægen eller for at besøge familie og venner er blevet ignoreret, og oplandet er blevet afskåret fra det palæstinensiske Østjerusalem.

Adskillelsesbarrieren

Murbyggeri i Jerusalem-forstaden Abu Dis

Adskillelsesbarrieren, som israelerne begyndte at opføre i 2002 angiveligt som en sikkerhedsforanstaltning, synes at være et forsøg på at sikre, at de største bosættelser og hele Jerusalem-området falder indenfor staten Israels kommende grænser.

Mange observatører, internationale såvel som israelske og palæstinensiske, ser barrieren som et forsøg på at skabe en de facto grænse mellem Israel og et kommende Palæstina.

Skabelsen af disse ”Facts on the ground” har været systematisk og metodisk. Der er brugt forskellige bureaukratiske redskaber for at etablere bosættelserne – zoneinddeling, lokalplanlægning, lovgivning og udstedelse af byggetilladelser.

Mens det internationale samfund og FN rituelt har dømt bosættelserne ulovlige, er bosætternes antal vokset støt siden 1967, så der i dag er der flere end 500.000 bosættere, som bor på besat og beslaglagt palæstinensisk jord.


Mere om bosættelser på disse links

B'Tselem, israelsk menneskeretsorganisation

Om bosættelser
Om Østjerusalem

Christian Aid, engelsk humanitær organisation

Facts on the ground - The end of the two-state solution?

TIPH, den internationale tilstedeværelse i Hebron

Om den særligt følsomme bosættersituation i Hebron

Peace Now, israelsk fredsbevægelse

Analyser af de strategiske overvejelser bag bosættelserne
Ariel
Ma'ale Adumim og E-1 korridoren
Gush Etzion-blokken



Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne