sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Bombet klinik genopbygges af murbrokker
Print
Klinikken i det tætbefolkede Shujaiya-distrikt i Gaza blev ødelagt af et israelsk missilangreb. Genopbygningen bliver vanskelig.
04.02.2009

Der skal meget arbejde til, før klinikken igen kan fungere normalt. Foto: Folkekirkens Nødhjælp

Constantine Dabbagh var forberedt på det værste, da han besøgte ruinerne af Gaza klinikken for mødre og børn – ledt af hans organisation, der blev ødelagt af et israelsk jetfly.

Klinikken støttes af Folkekirkens Nødhjælp gennem ACT, Kirkernes internationale Nødhjælp.

Ikke desto mindre var han chokeret over omfanget af ødelæggelserne. ”Der var en bunke af murbrokker, og nogle papirer, der fløj omkring i blæsten, og det var det hele. Intet overlevede,” sagde han.

Alting ødelagt

”Vi troede, at der måske var noget, vi kunne beholde som minde af 40 års arbejde, men alt var ødelagt. Kun efter at have gravet et stykke tid fandt vi et par ødelagte maskiner.

”Jeg kan ikke forklare, hvad jeg følte indeni. Jeg græd ikke, men det gjorde ondt i hjertet. Tanken om, at det var mennesker, der var skyld i ødelæggelserne, gjorde det ekstra chokerende.”

Det var ikke før flere uger efter angrebet, at Mr. Dabbagh, 70 år, administrativ leder af Det mellemøstlige Kirkeråds flygtningearbejde, var i stand til at udføre inspektionen.

En kristen palæstinenser fejrede jul i Betlehem, da den israelske indtrængen i Gaza fandt sted, og det var kun efter våbenhvilen for ca. 14 dage siden, at han kunne tage hjem.

Kort varsel

Klinikken i det tætbefolkede Shujaiya-distrikt i Gaza blev ødelagt, efter at folk, der boede i lejligheden over, modtog en telefonisk varsling fra israelitterne om at forlade bygningen. Et missilangreb fandt sted 15 minutter senere.

Den ACT-støttede klinik var lukket på dette tidspunkt på grund af sikkerhedssituationen, men bombningen ødelagde medicin og udstyr for mange tusinde dollars.

Én ud af kun tre klinikker til en befolkning på 80.000 tilbød før og efter fødselsbehandling, samt gynækologbehandling og behandling af praktiserende læger. Klinikken havde også for nylig lanceret et ambitionsprogram, der gik ud på at besøge 15.000 hjem og tjekke hvert barn mellem seks måneder og tre år for underernæring.

”Der er så meget, der skal udskiftes,” sagde Mr. Dabbagh. “Vi havde et laboratorium fuldt udstyret med blodprøver og ultralyd.”

”Der var et stort lager med medicin og udstyr til at rense vand, og mælk og nærende kiks til underernæringsprogrammet.”

Vesten er tavs

Efter at have besøgt ruinerne sagde Mr. Dabbagh, at en ny klinik ville være oppe og køre inden for få dage. ”Samfundet bekymrer sig meget for, om vi fortsætter, så vi vil udskifte det, vi kan, og starte på ny,” sagde han.

“Vestlige regeringers tavshed er som stilheden fra graven”, tilføjede han. ”Efter næsten 41 års besættelse er vi nødt til at sige, at nok er nok. Vi ydmyges, undertrykkes, gøres til slaver og fængsles. Du bliver vanvittig, hvis du ikke tror på Gud.

”Det påvirker særligt unge. De vil ikke tilgive nogen for det, der sker. Det er en tragedie.”

Mr. Dabbagh sagde, at grunden til, at bygningen var blevet angrebet, forblev et mysterium. Han var uforstående over for, at det ikke var blevet brugt til militære formål af Hamas.

ACT-medlemmer reporterer, at det er kvinder og børn, der lider mest efter ødelæggelserne. De har ingen steder at gå hen og blive behandlet, før den nye klinik er bygget op igen.

Af Andrew Hogg, ACT


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne