Det var to unge, friske og udadvendte personer, der tirsdag d. 4. oktober ankom til Nørre Nissum Efterskole; Issa og Mariana. De havde selskab af Ibrahim, som er koordinator for det palæstinensiske YMCA.
Historier fra Mellemøsten
Som et af de første punkter på dagsordenen hilste de tre palæstinensere på vores globale hold. Allerede onsdag var de en del af efterskolelivet, da Issa var med til at spille fodbold, mens Mariana var med på et af skolens rockværksteder.
Onsdag var også dagen, hvor de underviste den globale klasse og fortalte om konflikten i Mellemøsten. I disse timer sammenlignede vi også unge palæstinensere og unge danskere og fandt vi ud af, at vi havde en masse tilfælles.
Om aftenen flød de hurtigt sammen med elevintra. Issa spillede basketball, hvor Mariana var mere til et spil Partners. Om torsdagen deltog de i nogle af timerne bl.a. engelsk og tysk, som de også har på deres egen skole. Denne aften blev der afholdt årets første café-aften, som lige som resten af ugen forhåbentligt har givet vores gæster et indblik i vores hverdag.
Begivenhedsrig weekend
Fredag blev skolen igen indtaget af gæster. Denne gang blev dørene åbnet for det gamle globale hold. Palæstinanetværket i KFUM og KFUK havde inviteret til en netværksweekend meget belejligt samtidig med besøget af Issa, Mariana og Ibrahim. Derfor kunne Issa og Mariana passende også hjælpe til med planlægningen af et løb, der skulle give de tilbageværende nuværende et indblik i den reelle hverdag i Israel/Palæstina.
Mens dette foregik lørdag formiddag, holdt Ibrahim et oplæg for globalholdet om Keep Hope Alive kampagnen og om formålet med plantningen af træer, som vi skal foretage. Efter dette var velafsluttet, tog Issa og Mariana med hver deres globale elev hjem på en velfortjent, men kort, weekend.
Svært at sige farvel
Mandag gik med endnu en gang at åbne skolen for vores gæster, at vise dem alle aspekter af livet, vi nu engang lever og ikke mindst at lade dem deltage aktivt i det. Sådan kan tiden jo gå hurtigt, når man hygger sig, og tirsdag omkring middag kom så tiden, hvor hjemturen blev en realitet til stor ærgrelse fra begge sider af besøget.
De globale har nu oplevet to unge palæstinensere på egen krop, og det er sikkert at sige, at glæden til rejsen er klart forøget. Vi er alle efterladte med en følelse af nysgerrighed, der nu kun kan intensivere vores arbejde i denne sag.
Af Jonas Bengtson og Nicklas Kviesgaard