Befolkningen i Nubabjergene i grænselandet mellem Sudan og Sydsudan er på flugt fra de bombardementer, som styret i hovedstaden Khartoum har gennemført siden juni sidste år.
”Bombeflyene efterlader tomme og ødelagte landsbyer, og befolkningen gemmer sig i første omgang i bjerghuler i Nuba-bjergkæden, og tør ikke dyrke deres marker af frygt for bomberne,” fortæller Nils Carstensen, der er journalist i Folkekirkens Nødhjælp.
Knap en million mennesker er belejret, og hvis disse mennesker ikke i løbet af ganske få uger får hjælp, vil vi opleve en humanitær krise, hvor endnu flere mennesker vil dø af sult.
Nils Carstensen, journalist Folkekirkens NødhjælpAntallet af flygtninge stiger
”Befolkningen lever af blade, rødder, vilde bær og nødder. Når der ikke er mere mad at finde, forsøger de at krydse grænsen til Sydsudan og nå frem til de få flygtningelejre, der ligger 3-5 dages vandring i bagende sol derfra."
Nils Carstensen har besøgt den største lejr for flygtningene fra Nuba-bjergene.
”Her stiger antallet af flygtninge dramatisk i disse uger. Før ankom op mod 100 flygtninge om dagen, nu er antallet oppe på 500 om dagen, og deres tilstand, når de når frem, er blevet værre. Børn, ældre, gravide og ammende kvinder er fejl- og underernærede, og de mangler vand,” siger Nils Carstensen.
En gammel konflikt, der er brudt op
Krisen skyldes en væbnet konflikt mellem en oppositionsgruppe i Nubabjergene, som er en delstat i South Kordofan.
Oppositionen ønsker en højere grad af indflydelse på politiske og økonomiske beslutninger i deres område, men regeringen vil ikke tillade dette. Bombardementerne har stået på siden juni sidste år, da den fredsaftale, der ellers var opnået, brød sammen.
Oppositionen og regeringen har tidligere været i konflikt, senest imellem 1987 og 2002.
Befolkningen er udmattet
Efter 11 måneder med intense bombardementer er befolkningen udmattet. Regeringen i Sudan har samtidig lukket for al international nødhjælp til området, og medierne er forbudt adgang. Nils Carstensen valgte at trodse forbuddet.
”Jeg talte med flere landsbyledere, der fortæller, at der allerede nu er mennesker, der dør af sult,” fortæller Nils Carstensen.
”Landsbyledernes største ønske er, at det internationale samfund griber ind og stopper den sudanesiske regerings overgreb på civilbefolkningen, at de får fri adgang til international nødhjælp udenom den sudanesiske regering, og at de stridende parter i konflikten tvinges til en våbenhvile og efterfølgende politiske forhandlinger.”
”Det haster. Knap en million mennesker er belejret, og hvis disse mennesker ikke i løbet af ganske få uger får hjælp, vil vi opleve en humanitær krise, hvor endnu flere mennesker vil dø af sult. Enten oppe i bjerghulerne eller på vandring gennem ørkenen ned mod flygtningelejrene i Sydsudan.” siger Nils Carstensen.
