Når ældreklubber inviterer til BedsteBingo, spilles der på specialdesignede bingoplader, der udover at være flotte også giver viden om ældres forhold til Kirgistan.
| Et eksempel på de specialdesignede bingoplader. Design: Anne Mousten |
Blandt andet kan man læse, at der i Kirgistan er gratis lægehjælp, hvis man er over 75 år, men at gennemsnitsalderen kun er 69.
En aften med bingo bliver således både hyggelig, informativ og forhåbentlig indbringende. Overskuddet fra bingospillene går nemlig til Operation Bedstehjælp.
Bingo kan give liv til socialt fællesskab
Operation Bedstehjælp støtter arbejdet med at samle ældre i Kirgistan i selvhjælpsgrupper, oftest i grupper på ti personer. Grupperne er et socialt fællesskab, hvor folk tager hånd om hinanden og arbejder sammen om at forbedre livsvilkårene.
Med et lille lån kan en gruppe skabe sig en indkomst, f.eks. etablere en lille bod ved vejsiden eller købe læggehøns, som holdes i en baghave. Pengene kan anvendes til mad, medicin, tæpper og brændsel, som der er hårdt brug for om vinteren, hvor det kan blive ned til minus 30 grader.
Kontakt Lennart Skov-Hansen,leder af Operation BedstehjælpLSH@dca.dk3315 2800 |
Er det noget for dig?
Kunne du have lyst til at arrangere en bingoaften i din lokale klub, kirke eller lignende? Eller kender du nogen, der kunne være interesseret?
Så er det blot at downloade bingopladerne, få skaffet nogle gevinster og finde brikkerne frem.
God fornøjelse!
Bingoplader - til gratis download
Folkekirkens Nødhjælp har designet helt specielle bingoplader, som kan bruges til et spil BedsteBingo, hvor overskuddet går til Operation Bedstehjælp.
Der er lavet 50 forskellige plader med flot, genkendeligt design og lærerig viden om Kirgistan. Således kan hygge blive kombineret med information om og indsamling til ældre i Kirgistan.
Bingopladerne er PDF-filer og kan frit downloades her fra siden, hvorefter de kan bliver printet ud på en helt almindelig printer.
Hver PDF-fil indeholder 10 plader, så har du f.eks. brug for 20 plader, skal du blot downloade to filer.
Reklamér for BedsteBingo
Vil du have budskabet ud om, at jeres gruppe holder BedsteBingo, kan du hænge en plakat op i det lokale supermarked eller forening, eller du kan kontakte lokalavisen og få dem til at skrive om, hvor og hvornår der afholdes BedsteBingo.
Plakat
Du kan få tilsendt plakater, hvorpå der er plads til at skrive om jeres lokale arrangement ved at kontakte Lennart Skov-Hansen.
Pressebillede
Har du brug for et billede til at sætte i lokalavisen, kan du downloade nedenstående billede (A4 format pdf).
Venstreklik på den blå titel ved billedet - og vælg muligheden "Gem" eller "Save".
Gem filen i en mappe eller direkte på skrivebordet, hvorfra du let kan vedhæfte filen til redaktør eller trykker.
