| Barrieren følger mange - israelske - hensyn |
I rapporten "Under the Guise of Security: Routing the Separation Barrier to Enable Israeli Settlement Expansion in the West Bank" dokumenterer B’Tselem, at udbygning af bosættelser er den primære grund for adskillelsesbarrierens lineføring.
Ved præsentationen af rapporten sagde arkitekt Alon Cohen-Lifshitz, en af medforfatterne:
| Dokumentation |
|---|
| Den israelske fredsbevæ-gelse, Peace Now (Fred Nu), har analyseret de strategiske overvejelser bag bosættelserne Ariel, Ma'ale Adumim med den tilhørende E-1 korridor og bosættelsesblokken Gush Etzion. Læs analyserne her: |
”Stik mod statens påstand om, at barrierens linieføring udelukkende er lagt af hensyn til sikkerhed, viser rapporten tydeligt, at de egentlige overvejelser for linieføringen ikke handler om sikkerhed, men om en kombination af forskellige interesser: Penge, regering og bosættere.”
Rapporten viser, at sikkerhed visse steder kun spiller en sekundær rolle. På steder, hvor hensynet til sikkerhed og hensynet udbygning af en bosættelse er i konflikt, lægges linieføringen, så barrieren sikrer udbygning af bosættelsen – selv om det sker på bekostning af sikkerhed.
