|
| Mange bangladeshere rejser til udlandet for at arbejde |
I Bangladesh er gæstearbejde for mange blevet den eneste mulighed, hvis de vil overleve.
"Vi kan ikke længere brødføde vores familie for de penge, vi tjener her," siger Laila Begum.
Hun er et aktivt medlem af Bangladeshi Ovibashi Mohila Sramik Association (BOMSA), der arbejder for at forberede gæstearbejdere på de store udfordringer, de møder som migranter.
"At arbejde i udlandet er svært for kvinder, fordi vi kommer fra meget beskyttede hjem. Derudover er der også sikkerhedselementet; der er ikke nok information om krisetelefonen og andre detaljer, der er vigtige, når man skal rejse, herunder hvad man skal have i løn," forklarer Laila Begum.
Laila – en ud af millioner
Ifølge et skøn fra det statsdrevne "Kontor for Arbejdskraft, Beskæftigelse og Uddannelse" var der i perioden 1976 til 2008 over seks millioner gæstearbejdere, der på lovlig vis rejste ud af landet for at arbejde.
Alene i 2007 forlod 832.609 gæstearbejdere Bangladesh for at finde sig et alternativt livsgrundlag.
I 2001 var Laila en de tusinde migranter.
Som fattig husmor, gift med l en maskinsnedker, og mor til to besluttede hun sig for at rejse til Libanon i håb om at hjælpe sin familie til et bedre liv. Men hun fik ikke nogen let start.
Forsinket pas, intet visum og et ulåst toilet
|
| Laila Begum var gæstearbejder i Liberia i flere år |
Selvom hendes arbejdsgiver gav hende penge til betaling af visum og flybilletter, måtte Laila selve betale 5.800 kroner for rejsen.
Men hun fik først sit pas otte måneder forsinket, og hendes visum dukkede aldrig op.
Derfor satte Lailas agent hende på flyet under dæknavnet Asma.
Og på flyet skulle hun møde andre udfordringer.
"Som førstegangsflyvende var jeg meget bange. Jeg ville ikke bruge toilettet, men da jeg til sidst var nødt til det, vidste jeg ikke, hvordan man låste døren eller trak ud i toilettet. Det var meget pinligt. I dag kan jeg grine af min naivitet, men dengang var det en anden følelse," siger hun.
Bader nøgen for første gang
Efter landingen i Libanon blev Laila først ført til et rum af to bangladeshisk talende vagter.
Derefter tog to kvinder, der talte til hende på arabisk, Laila med til et hus.
Her mødte hun det ældre par, som hun var ansat til at tage sig af.
De gav hende mad, men tog hende bagefter til et stort rum, hvor hun med tegnsprog blev bedt om at tage tøjet af og bade.
"Jeg havde aldrig badet uden mit tøj. Jeg begyndte at græde, da jeg troede, noget forfærdeligt ville ske med mig. Men så gik de og lukkede døren," siger Laila.
Efter badet tog Laila det nye tøj på, som hun havde fået udleveret.
"Jeg følte mig usikker i bukser og t-shirt, fordi jeg altid havde gået i burka. Men snart glemte jeg ubehaget."
Byggede et hus med hendes optjening
I den første periode lærte Laila at lave alt husarbejdet: tøjvask, rengøring, madlavning og at tage sig af parret.
Og alle pengene, hun tjente, var meget værdifulde hjemme i Bangladesh.
"Jeg sendte alle 55.000 kroner hjem til min mand. Han brugte pengene til at bygge os et hus i Bangladesh," siger hun.
Som for mange andre udviklingslande i Sydasien udgør den slags pengeforsendelser en stor del af bruttonationalprodukt i Bangladesh.
Pengeoverførsler sent gennem de officielle kanaler udgjorde i 2007 hele 9,4 procent af BNP'en.
Anholdt i lufthavnen
|
I 2005 vendte Laila hjem til Bangladesh.
Men i lufthavnen blev hun anholdt.
Hendes pas og visumdetaljer passede ikke sammen, da hun gik under navnet Asma.
Så hun var nødt til at betale en løsesum på 1.500 kroner.
Hun blev i Bangladesh i to en halv måned for derefter at tage tilbage til sine arbejdsgivere, hvor hun var, indtil parret døde i 2007.
Billigere rejser
Så gæstearbejde er for nogle både nødvendigt og en økonomisk god løsning.
Og det behøver ikke at være så dyrt, ligesom man kan undgå at få et kulturelt chok, hvis man bare får den rette information, som
Laila fik, da hun gik i gang med at planlægge sin tredje rejse ud af landet.
"BOMSA hjalp os med at ansøge om pas og betale de rette afgifter. Denne gang betalte jeg kun 2200 kroner, blev indtil 2010 og kom tilbage for fire måneder siden," fortæller hun.
Derudover fik Laila også oplæring i husarbejde.
"De gav mig en masse information om sikker migration og trænede mig endda også i selvudvikling, håndtering af køkkenudstyr, hygiejne og god opførsel. Femten af os fik gratis træning og endda certifikater."
Gæstearbejdere har nu en kriselinje
| Migration i Bangladesh |
|---|
| Folkekirkens Nødhjælp støtter BOMSA I Bangladesh Officielt er flest bangladeshiske gæstearbejdere mænd Restriktioner på kvinders bevægelighed har dog fremmet udokumenteret migration |
Ind imellem sker det, at gæstearbejdere bliver udsat for vold og slavelignende forhold.
Derfor har BOMSA også oprettet en kriselinje.
"BOMSA's tilstedeværelse i Bangladesh er en velsignelse for gæstearbejdende kvinder som os. Nu har vi ikke bare information om sikker migration, men også en kriselinje at kontakte, hvis vi er i problemer," siger Laila.
Men til trods for de forbedrede forhold som gæstearbejder, så har Laila i øjeblikket ikke nogen intentioner om at forlade Bangladesh igen.
"Jeg er glad for at være her nu og leve sammen med min mand," siger hun.
Tekst: Priyanka Mukherjee