Gerda-prisen, opkaldt efter den danske pædagog Gerda Tillich, uddeles hvert år af Menighedernes Daginstitutioner til personer, ”som er gået foran på det pædagogiske arbejdsfelt, har udvist mod og særligt initiativ og/eller udviklet nye metoder, der er omsat i handling" .
I år gives Gerda-prisen - efter indstilling fra Folkekirkens Nødhjælp - til den danske pædagog Anni Kanafani og hendes datter, kunstner og kunstpædagog Laila Kanafani for deres banebrydende pædagogiske arbejde blandt flygtningebørn i Libanon.
Dansk pædagogik tur-retur
I sin tale ved prisoverrækkelsen fortalte Anne Reiter, formand for Menighedernes Daginstitutioner, hvordan Anni Kanafani gennem mere end tre årtier har forsøgt at tilpasse dansk pædagogik til de særlige forhold i lejrene – og at ringen nu sluttet, ved at kunstpædagog Laila Kanafani underviser danske pædagoger i de metoder, der er blevet udviklet i lejrene.
Pædagogik i flere generationer
| Læs Stubkjærs tale |
|---|
| |
Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, fortalte, hvordan Anni Kanafani altid har haft øje for, at børn og unges sind har brug for at udfolde deres kreativitet og få styrket deres selvtillid og selvværd - ellers ser både nutid og fremtid sort ud.
Henrik Stubkjær fremhævede også den helt enestående kunstpædagogik, Laila Kanafani har udviklet. En pædagogik, der får børnene til at udtrykke, bearbejde og diskutere det, der fylder dem - på godt og ondt.
Pædagogik som integration
Bo Asmus Kjeldgaard, Børne- og ungeborgmester i København, fortalte, hvordan Laila Kanafanis identitetsskabende arbejde med selvportrætter nu anvendes i danske børnehaver. Det er vigtigt at kende sine rødder, uanset om man kommer fra Tyrkiet eller Jylland, og kendskab giver stolthed. Og stolthed er vigtig for at kunne blive et fuldgyldigt medlem af et samfund.