Gule pinde står i lige rækker så langt man kan se. Hver pind markerer det sted, hvor en landmine er blevet fjernet. Minerne var placeret med nøjagtig 1,2 meters afstand i to parallelle rækker under Angolas 27 år lange borgerkrig, der sluttede i 2002. Folkekirkens Nødhjælp har ryddet miner i den østlige provins Moxico siden 2004.
I maj sidste år startede Folkekirkens Nødhjælp rydningen af en ny del af Alto Campo området, lige uden for provinshovedstaden Luena. Under inspektion og kortlægning af feltet fandt rydningsholdet de første seks miner, af hvad der skulle vise sig at være et minefelt på næsten to kilometer. Halvandet år og næsten 1250 miner senere nåede holdene enden af feltet sent i oktober i år.
Minefeltet er det første, der er ryddet i Alto Campo, fortæller Fatmire Uka, Folkekirkens Nødhjælps program- og operationsleder:
”Minefelter tjener forskellige taktiske formål i en krig, og en af de vigtigste er at beskytte en central forsvarsstilling. Dette felt blev udlagt af regeringshæren som beskyttelse mod oprørerne, der kontrollerede store dele af Moxico-provinsen under konflikten”, siger hun.
Løb risikoen for at finde mad
Fakta
-
I alt 1250 miner er ryddet og destrueret i Alto Campo
-
De fleste var anti-personelminer. En anti-tankmine, rettet mod køretøjer og maskiner, blev også fundet.
-
Siden rydningen startede i slutningen af 2006, har Folkekirkens Nødhjælp ryddet en million kvadratmeter land, svarende til 137 fodboldbaner.
-
Arbejdet i Alto Campo forventes afsluttet sidst I 2012.
-
37 mennesker er blevet ofre for minerne i Alto Campo siden 2002. Heraf er 15 døde.
Moxico er den værst ramte af Angolas 18 provinser med hensyn til truslen fra miner og ueksploderet ammunition. Mere end 50 % af beboerne i Moxico flygtede under krigen og er vendt tilbage i løbet af de sidste 10 år. Når de kommer tilbage til deres landsbyer, ved de ikke meget om mulige landminer, og desværre sker der adskillige ulykker. Det er derfor lige så vigtigt at undervise folk om risikoen som at rydde markerne.
Livsbetingelserne i Moxico er hårde, og trods oplæring i minerisiko bevæger mange mennesker sig alligevel ind i minefyldte områder for at samle brænde og mad. I januar 2011 trådte en mand på en mine langs det bælte, Folkekirkens Nødhjælp var ved at rydde, vel vidende at området var minefyldt. Han mistede et ben og sine genitalier.
Systematisk fare
Rydning af minefeltet er dog lettere end at rydde miner, der er tilfældigt placeret rundt omkring i landskabet, som det ofte er tilfældet i Angola. Tilsyneladende har ingen kort over deres placering overlevet krigen. Det gør det utroligt vanskeligt og langsommeligt at rydde miner i Moxico, siger Fatmire Uka. Men at sætte sin lid til minefeltets systematiske mønster er også farligt:
”Somme tider har minerne flyttet sig over tid, fx hvis jorden har været gennemblødt af regn. Og somme tider flytter de lokale minerne, når de finder dem. De samler dem op og lægger dem et andet sted, hvor de tror, ingen vil træde på dem. Dét er yderst farligt,” siger hun.
Mine Wolf gør rydningen hurtigere
Siden 2009 har Folkekirkens Nødhjælp med støtte fra A.P. Møller Fonden fået hjælp af en minerydningsmaskine, den såkaldte Mine Wolf, i Angola.
Maskinen undersøger jorden, finder miner og ueksploderet ammunition og detonerer dem undervejs. Når ’ulven’ har kørt over et stykke jord, følger mandskabet i rydningsholdet op manuelt for at sikre, at al farlig ammunition er væk. Sammen med Mine Wolf kan minerydder kan rydde 180 kvadratmeter om dagen, uden maskinen kan hver person kun rydde mellem 30-40 kvadratmeter om dagen.
Når Folkekirkens Nødhjælp har ryddet et område, overdrages det til de nationale minerydningsautoriteter og til den lokale befolkning. Mere end 200 familier har allerede bygget huse i Alto Campo på den jord, vi har ryddet. Nu fortsætter indsatsen for at sikre resten af Alto Campo-minefelterne, et arbejde der forventes afsluttet sidst i 2012.
Tekst: Mille Lübbert Hansen