sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Alle kirker i Grønland ringer for klimaet
Print
Kampagnen om klokkeringning under COP 15 får nu fuld opbakning i Grønland.
02.12.2009 af Lene Ejg Jarbøl

Midt i den allermørkeste tid bliver der bimlen og bamlen uden lige i Grønland, når kirkeklokker ringer 350 slag for klimaet søndag d. 13. december kl. 15 lokal tid.

Alle kirker i Grønlands Kirke har nemlig besluttet at gå med i kampagnen Bellringing 350.org.

Grønlands Kirke består af 17 præstegæld, der i alt tæller ca. 60 kirker.

Den grønlandske kirke har også taget meget aktiv del i kampagnen Grøn Kirke og Folkekirkens Nødhjælps internationale underskriftskampagne Countdown to Co2penhagen.

Flere end 60 danske kirker har meldt sig

Lidt under en uge før klimatopmødet i København har over 60 kirker i Danmark meldt, at kirkeklokkerne vil ringe til gudstjeneste og på den måde kalde til ’alarm, håb og handling’.

Men listen er ikke fuldkommen, og klokkerne vil ringe mange flere steder, trods det politiske postyr, som initiativet har vakt herhjemme.

”Det er opmuntrende, at lokale menighedsråd ikke lader sig kyse, men holder fast ved, at bekymringen og omsorgen for klimaet i særdeleshed har noget med vores kristne tro og etik at gøre, udtaler Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Tutus kirke ringer også med klokkerne

På verdensplan deltager kirker fra Svalbard til Cape Town – fra Canada til Australien.

St. George Cathedral i Cape Town ringer med kirkeklokkerne den 13. december kl. 15 lokal tid.

Kirken er især kendt for at være stedet, hvor ærkebiskop Desmond Tutu holdt nogle af sine berømte prædikener for frihed og forsoning i Sydafrika.

Taler i Domkirken

© Klaus Holsting

Under topmødet vil klimaforandringerne i Grønland også spille en central rolle, når den grønlandske biskop Sofie Petersen medvirker i Vor Frue Kirke ved den internationale økumeniske gudstjenesten den 13. december kl. 14.

Her deltager kirkefolk fra hele verden, blandt andre Ærkebiskop Desmond Tutu fra Sydafrika.

Gudstjenesten er arrangeret af Danske Kirkers Råd i samarbejde med Kirkernes Verdensråd og Folkekirkens Nødhjælp.

Dronning Margrethe og prins Henrik samt statsministeren vil være med ved gudstjenesten, der bliver transmitteret af DR og i Grønland via nyhedskanalen KNR, der ejes af det grønlandske selvstyre.

Klokkeslag fra tårnet

Gudstjenesten i Domkirken slutter kl. 15:00 med 350 klokkeslag fra kirketårnet.

De 350 slag symboliserer, at 350 ppm (parts per million) er det mål for CO2 i atmosfæren, klimaeksperterne sætter som maksimumgrænse, hvis vi skal undgå en uoverskuelig klimakatastrofe.

Bliv opdateret på www.gronkirke.dk


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne