sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Akut hjælp til 500.000 mennesker
Print
Indien og Sri Lanka har modtaget hovedparten af den nødhjælp og genopbygningshjælp, som Folkekirkens Nødhjælp har givet
21.12.2005 af Peter Høvring

Sådan brugte vi pengene

Sådan hjalp vi i Indien

Sådan hjalp vi i Sri Lanka

Folkekirkens Nødhjælp indsamlede omkring 74 millioner kroner i forbindelse med tsunamien. Folkekirkens Nødhjælp har derudover modtaget ottemillioner kroner fra Danida og 11,6 millioner kroner fra EU.

Knap et år efter er 68 millioner kroner brugt til nødhjælp og genopbygning primært i Indien og Sri Lanka, hvor Folkekirkens Nødhjælp har partnere, som har mange års erfaring.

Kirkelig markering

Etårsdagen for flod-bølgen markeres i landets domkirker d. 26. december

Men genopbygning tager tid og er langsigtet. Derfor har Folkekirkens Nødhjælp nu planlagt genopbygning i Indien og Sri Lanka for 17 millioner kroner, mens andre 8,5 millioner kroner er reserveret til langsigtet udvikling i området.

Mange af de penge, som blev samlet ind, blev brugt i den første tid efter tsunamien. Folkekirkens Nødhjælp hjalp en halv million mennesker med akut nødhjælp som mad og presenninger, rent vand og køkkengrej, medicin og tøj.

Den egentlige nødhjælpsfase varede få måneder. Siden har Folkekirkens Nødhjælp og de lokale partnere været dybt involveret i det langsigtede genopbygnings- og udviklingsarbejde.

Det er forskelligt, hvordan genopbygningsarbejdet er forløbet. I begge lande har der været en forståelig modvilje fra myndighedernes side mod at genopføre huse så tæt ved kysten som tidligere.

På den anden side er fiskernes kultur uløseligt knyttet til bådene på forstranden, hvor nettene tørres og ordnes, mens sociale spørgsmål afgøres.

På visse strækninger af kysten, både i Indien og Sri Lanka, er problemet særlig vanskeligt. Her boede fiskerne på smalle landtanger, der adskiller havet fra større laguner. Skal fiskerne, som det oprindeligt blev foreslået, rykke mindst 200 meter fra kysten, må de i virkeligheden rykke ind på den anden side af lagunerne – og så er afstanden til havet pludselig flere kilometer.

På grund af de uafklarede forhold om jorden og byggeretten bor mange mennesker derfor i midlertidige beboelser, mens de venter på, at myndighederne finder en løsning.

Det har givet stor utilfredshed, men Cecilie Winther, Folkekirkens Nødhjælps repræsentant på Sri Lanka, understreger, at der er stor forskel på, om folk er genhuset i lejre langt fra kysten, eller om de er genhuset på fundamentet af deres bortskyllede huse. I sidstnævnte tilfælde er de sociale strukturer i lokalsamfundet mere intakte.

Mange private hjælpeorganisationer strømmede til både Indien og Sri Lanka, og der opstod en vis arbejdsdeling.

I Sri Lanka har Folkekirkens Nødhjælp stået for genhusning i midlertidige boliger, samtidig med at man har søgt at hjælpe folk i gang med andre indtægtsmuligheder end fiskeri, så de har kunnet klare sig selv, mens de ventede på at flytte tilbage og starte fiskeriet.

I Indien har Folkekirkens Nødhjælp - udover at genopføre huse - også hjulpet fiskerne med både, motorer og net. De har dannet kooperativer, hvor flere familier er sammen om den samme båd. På den måde sikres det, at flere kan få en stabil indkomst.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne