Klimaforhandlingerne i Bonn er begyndt. Der er nu en forhandlingstekst på bordet, som skal danne grundlag for, hvor meget de rige lande fremover skal reducere deres udslip af drivhusgasser, når den første periode af Kyoto Protokollen udløber i 2012.
Landene skal blive enige om, hvor stor reduktionen skal være, og hvordan den skal fordeles imellem de såkaldte Annex 1 lande.
Efter forhandlingerne i Bonn skulle der gerne være enighed om rammerne for en kommende aftale i København i december.
Der er meget på spil i Bonn, men det gælder ikke kun for de rige lande.
Der er faktisk endnu mere på spil for de fattige lande, hvor klimaforandringerne allerede har katastrofale konsekvenser.
I Afrika er det ved at gå op for både politikere og civilsamfundsorganisationer, hvad der egentligt er på spil.
Afrika rykker sammen
I maj mødtes Afrikas miljøministre for at blive enige om et fælles afrikansk udspil, så Afrika kan stå stærkere i forhandlingerne ved at tale med én stemme.
Udspillet vil blive vedtaget på et regeringsmøde i Den Afrikanske Union.
Også civilsamfundsorganisationer finder sammen på tværs af landegrænser for at skabe stærke netværk, der kan give dem, der er hårdest ramt af klimaforandringerne – de fattigste – en stemme.
Et af de store afrikanske netværk – Pan African Justice Alliance (PACJA) - som repræsenterer 63 civilsamfundsorganisationer fra hele Afrika - er ikke i tvivl om, at klimaforandringerne handler om global retfærdighed.
Afrika er med sine 53 lande ansvarlig for mindre end fire procent af de globale udledninger af drivhusgasser, men huser over 15 procent af verdens befolkning.
De rige industrialiserede lande har derimod allerede udledt knap ¾ af alle historiske noterede udledninger, men repræsenterer mindre end 1/5 af verdens befolkning, skriver PACJA i sin erklæring til de afrikanske ministres miljømøde.
Klimagæld - men ingen midler
PACJA mener, at de rige lande har en ”klimagæld” til ulandene, som skal betales.
Annex 1 landene skal tilsammen reducere deres udledninger til mindst 45 procent i forhold til 1990-niveauet i 2020 og reducere med mindst 90 procent i 2050 - i deres egne lande vel og mærket.
Derudover skal der sættes mindst 50 milliarder dollars af om året til at hjælpe ulandene med at tilpasse sig klimaforandringerne.
Kravet står i stærk kontrast til EU-landene, som er blevet enige om en samlet reduktion på 20 procent i 2020, men vil muligvis give sig lidt, hvis lande som USA, Kina og Indien er villige til at skære kraftigt i deres udledninger.
Pengene til tilpasningsprojekter skal ulandene indtil videre kigge langt efter.
Ifølge en ny rapport fra Kofi A. Annans Globale Humanitære Forum, er mindre end en procent af de penge, som der er brug for, til rådighed.
Under en halv milliard dollars er blevet lovet af multilaterale fonde til tilpasningsprojekter.
Etiopien som eksempel
Etiopien et godt eksempel på, hvilke konsekvenser klimaforandringerne har for de allerfattigste.
Landet rangerer som nummer 169 ud af 177 lande på FN’s Human Development Index i 2007-08.
Over 85 procent af den knap 80 millioner store befolkning bor på landet og hutler sig igennem en tilværelse som landmænd.
Jordlodderne er små, og dyrkningen af jorden foregår ved hånd- og oksekræfter.
Bønderne er 100 procent afhængige af regn for at få deres afgrøder til at gro.
På et almindeligt høstår modtager over syv millioner etiopiere permanent nødhjælp for at kunne overleve.
Hvis der er dårlig høst eller tørke, har over 10 millioner mennesker brug for hjælp.
Ifølge UNDP’s 2007/2008 Human Development Report er 46 procent af befolkningen underernæret, og størstedelen af befolkningen, 77,8 procent, lever for under 2 dollars om dagen. Befolkningstilvæksten er på knap tre procent om året.
Befolkningen i Etiopien er i forvejen yderst sårbar, og derfor gør klimaforandringerne ekstra ondt, fordi befolkningen ikke har mulighed for at tilpasse sig det ændrede klima primært på grund af fattigdom.
Temperaturen er steget
Ifølge Etiopiens Meteorologiske Institut er det blevet varmere igennem de sidste 55 år. Den årlige minimumstemperatur er steget med 0,37 grader celsius hvert tiende år.
Temperaturstigningen har store konsekvenser for de marginaliserede hyrdefolk, som lever i de i forvejen tørkeramte områder med deres kvæg og kameler, hvor de er dybt afhængige af vand til deres dyr.
Temperaturstigningen har også konsekvenser for Etiopiens mange økosystemer, som man endnu ikke kender omganget af.
Den årlige mængde nedbør igennem de sidste 55 år har mere eller mindre været konstant, når man kigger på gennemsnittet for hele landet.
Men kigger man på, hvordan regnen bliver fordelt i landet, er der stor forskel.
Mindre - og mere regn
Det regner mindre i den nordlige, sydøstlige og nordøstlige del af landet, som i forvejen er ramt af tørke.
I den centrale del af Etiopien, hvor størstedelen af befolkningen bor, og hvor jorden er ekstrem udpint og degraderet, er der derimod faldet mere regn.
Den ujævne fordeling af regn skaber store problemer.
I de tørre egne bliver det tørre, og i den centrale del af landet vil mere regn højst sandsynlig medføre en yderligere degradering af jorden og bidrage til tab af jord i form af erodering.
Den ekstra nedbør, som den udpinte jord ikke kan holde på, kan også få betydning for vandstanden i floderne, som kan give oversvømmelse i de mere lavtliggende områder.
Oversvømmelser i 2006 kostede i følge myndighederne mere end 600 mennesker livet og 250 savnede.
Over 20.000 mennesker blev fordrevet fra deres hjem og tusinder af husdyr druknede.
Flere studier lavet af civilsamfundsorganisationer og research-institutioner underbygger udviklingen.
Bønder og hyrdefolk oplever, at regnen er mere uforudsigelig, og når det endelig regner, er regnen kraftigere og varer i kortere tid – eller udebliver næsten helt lige som belg-regnen, der har fejlet for andet år i træk.
Ifølge UNEP vil Etiopiens kornudbytte blive reduceret med op mod fem procent i 2080 på grund af klimarelaterede faktorer i et land, der allerede i dag ikke kan brødføde sig selv.
Situationen i Etiopien er barsk, og det bliver kun værre, hvis de rige lande i Bonn ikke bliver enige om at reducere kraftigt i deres udledninger af drivhusgasser.
Jeg tør slet ikke at tænke på konsekvenserne, hvis det ikke sker. Men det burde derimod forhandlerne omkring bordet i Bonn, så de kan tage de nødvendige skridt for at tilbagebetale deres klimagæld til ulandene.
Læs mere om vores arbejde i Afrika
Klimablog
Malene Haakansson, der arbejder med dokumentation af klimaforandringerne og advocacy i Etiopien, blogger fra Bonn fra den 8. til 12. juni.