| De episkopale og katolske ærkebispekolleger Daniel Deng og Paulino Lukudu Loro har stemt. |
Da Sudans katolske ærkebiskop Paulino Lukudu Loro bød de internationale religiøse ledere velkommen til Juba i det sydlige Sudan understregede han, hvilket afgørende øjeblik folkeafstemningen er på sudanesernes lange vej mod frihed.
"Kirken har stået fast på fred i alle årene," sagde ærkebiskop Paulino Lukudu Loro.
"Mens vi taler, er min episkopale kollega, ærkebiskop Daniel Deng, ude for at sikre freden blandt vort folk. Han slutter sig til os i morgen til folkeafstemningen. Og ligesom vi arbejder for fred blandt befolkningen i syd, ønsker vi også kun fred for folk i det nordlige Sudan.
Religiøse og præsidentielle valgobservatører
| Tidl. præsident Jimmy Carter i samtale med sudanesiske og afrikanske kirkeledere. |
De besøgende religiøse ledere er kommet for at bevidne og observere, hvordan folkeafstemningen gennemføres.
Senere sender de en rapport om deres erfaringer til de sudanesiske kirker i både det nordlige og det sydlige Sudan.
Gruppen består af kristne og muslimske ledere som fx Stormuftierne af Uganda og Rwanda, en sydafrikansk kardinal, en ærkebiskop fra Nigeria og biskopper fra Mozambique og Ghana sammen med repræsentanter for Kirkernes Verdensråd, All African Conference of Churches, Africa Religious Leaders Council og andre religiøse og økumeniske organer.
Mange af de religiøse ledere var også til stede, da de to sudanesiske ærkebiskopper afgav deres stemme sammen på Hai Jalaba-skolen i Juba søndag eftermiddag.
Tilfældigvis mødte de to sudanesiske ærkebiskopper og de øvrige kirkeledere den tidl. amerikanske præsident Jimmy Carter, der befandt sig ved valgstedet som del af et andet observatørhold.
Opmuntring til folk og kirker
| Gibson Gibson Misa har stemt som en fri mand. |
Men besøget af de internationale ledere – og de mange andre internationale gæster og repræsentanter – er også en vigtig opmuntring til befolkningen og de sudanesiske kirker.
Gibson Gibson Misa, en tidligere oprørssoldat og nu chauffør for en kirkelig organisation, var imponeret og overvældet ved den første valgdags afslutning.
"I dag har været fantastisk. Jeg har kunnet stemme som en fri mand. Og tænk at dele sådan en dag med så mange gæster udefra – vigtige og berømte mennesker som har rejst så langt for at være sammen med os. Det havde jeg aldrig drømt om."
Masser af kendte gæster
| Den amerikanske skuespiller George Clooney forlader messen i Jubas katolske domkirke på folkeafstemningens første dag. |
Og Gibson Misa havde grund til at være imponeret.
Det er ikke hver weekend man møder tidligere præsidenter som Thabo Mbeki og Jimmy Carter, den amerikanske senator John Kerry og skuespilleren George Clooney, den sudanesiske rap musiker Emmanuel Jal og en masse internationale religiøse ledere i det sydlige Sudan.
Tekst og foto:
