|
| Følgerne af optøjerne i juni 2010 kan stadig ses |
Jeg er i det usbekiske kvarter Shark i udkanten af byen Osh, der ligger i Kirgistan.
For et år siden blev byen forvandlet til et inferno af bevæbnede bander og brændende huse, da der opstod blodige kampe mellem de herboende kirgisere og tilflyttede usbekere fra nabolandet Usbekistan.
Selv om vinterens sne har vasket soden af de brændte huse, er alt dog langt fra godt igen.
Tilbageblik med blanke øjne
|
| Mange har fået ar på sjælen af deres traumatiske oplevelser |
Mange er så traumatiserede, at de slet ikke har talt med nogen om deres frygtelige oplevelser.
Det viser sig hurtigt, når man spørger ind til begivenhederne i juni.
Nogles øjne bliver blanke og fjerne, mens andre bryder ud i gråd og med halvkvalt stemme fortæller om dræbte sønner og fædre.
Nedbrændte huse
| Det sydlige Kirgistan |
|---|
| I det frugtbare sydlige Kirgistan bor mange usbekere fra nabolandet Usbekistan Det er i perioder kommet til optøjer mellem de to etniske grupper Senest opstod voldsomme kampe mellem kirgisere og usbekere i juni 2010 Folkekirkens Nødhjælp støtter genopretningsarbejdet efter ødelæggelserne |
Bygninger står tilbage som brandtomter med vinduerne barrikaderet med mursten.
De heldige har haft papirer på deres ejerskab af huset.
Dermed har de kunnet få hjælp af regeringen og det lokale bystyre til at genopbygge deres hus.
Andre har blot slået sig ned på et ledigt stykke land og bygget deres hus, men aldrig fået det registreret. De får ingenting.
Tør ikke vende hjem
De dårligst stillede er dog dem, der endnu ikke har haft mulighed for at vende tilbage til deres tidligere hjem.
Oftest fordi de boede til leje hos en ejer af anden etnisk gruppe, eller fordi de boede i et kvarter domineret af en anden etnisk gruppe, som de derfor ikke tør vende tilbage til.
Byen mangler jobs
Langt de fleste kan nu klare sig med små jobs eller hjælp fra venner og familie.
Men rigtig mange jobs er forsvundet, da markeder og virksomheder også er brændt ned.
Og andre har ikke penge til at genopstarte deres virksomhed.
Kvinder syr og mænd reparerer
|
| Folkekirkens Nødhjælp lærer mænd at blive mekanikere, så de kan forsøge sig selv |
For at forbedre folks muligheder for at forsøge sig selv, fortsætter hjælpearbejdet med at uddanne kvinder i syning og mænd til at blive mekanikere.
Mændene bliver for eksempel trænet i to måneder og er så efterfølgende i praktik på et værksted.
Når de er parate til at arbejde selvstændigt, får de et værktøjssæt og kan så søge et rigtigt job eller starte for sig selv.
Beboerne får nogen at tale med
|
| Livet er begyndt at vende tilbage igen i det sydlige Kirgistan, fortæller katastrofemedarbejder Christer Lænkholm, der har været på besøg i landet |
Befolkningen får også psykosocial hjælp, så de bedre kan håndtere de traumatiske oplevelser, de har været ude for.
Typisk bliver en lokal leder uddannet i at tale med og hjælpe de mennesker i hans nærområde, som har behov for hjælp.
Imens bliver områdets huse langsomt genopbygget.
Livet er så småt begyndt at vende tilbage.
Christer Lænkholm har besøgt Kirgistan