|
| Rajendra Suthar er stolt over adgang til drikkevand |
Med sved på panden, håndfladerne samlet foran brystet og et let nik tager Rajendra Suthar imod os. Han har taget opstilling foran lågen ind til et af landsbyens huse af soltørret ler med tag af flade natursten. Omkring ham står repræsentanter for 39 landsbyer i området.
De er gået sammen i en meget aktiv ’Manch’ – en forening, hvor de sammen kæmper for at sikre, at Indiens fremsynede love og statslige fattigdomsprogrammer også kommer til at gælde her i stammelandet.
”Jeg er mest stolt over, at vi fået skaffet os adgang til regeringens program for drikkevand,” siger Rajendara Suthar, der leder arbejdet i Kakradi.
Den indiske regering støtter drikkevandsforsyning på landet, men landsbybeboerne ved ofte ikke, at programmet findes, eller hvordan de får del i det.
Mangler viden om rettigheder
|
| I gåsegang til mødestedet |
Musikken fører an, da vi efter velkomsten går i gåsegang gennem sennepsmarken, forbi den nye vandpumpe og via en halvtør overrislings-kanal til sidst når hen til landsbyens mødested under et stort, skyggefuldt banjan træ.
Mændene sidder til højre, kvinderne til venstre, og børn og gamle sidder bagved.
”Selv efter 60 års selvstændighed er vi ikke klar over, hvilke love og programmer der faktisk er tilgængelige for os. Nu sætter vi os sammen og sikrer, at den viden er til stede ude i vores landsbyer,” forklarer Rajendra Suthar.
65 procent af indbyggerne i dette område er stammefolk. Det er så mange stammefolk, at området kan indgå i regeringens mest intensive støtte- og beskyttelsesprogram for stammeområder, TARDA-programmet.
Derfor er foreningen nu ved at tælle og dokumentere det høje antal stammefolk i amtet.
Ret til betalt arbejde i 100 dage
|
| Det lykkedes at få arbejdskort |
Et andet af den indiske regerings programmer for de mest udsatte befolkningsgrupper er ’Mahatma Ghandis nationale beskæftigelsesgaranti for landdistrikter’. Den garanterer, at de fattigste på landet kan få et arbejdskort med ret til 100 dages betalt arbejde i kommunen pr. år.
”Vi prøvede at få tildelt 250 arbejdskort til voksne børn, der lige er blevet gift og flyttet hjemmefra – og det lykkedes,” fortæller Dalaham, sekretær i Manch-foreningen.
En voksen kan på den måde i løbet at 100 dage tjene i alt 9.-10.000 rupees (1300 kroner), som de typisk bruger på mad og tøj.
Fremskridt for kvinderne
|
| ”Vi er ikke vant til at tale foran landsbyens ældre mænd” |
På spørgsmålet om kvindernes involvering i foreningen bryder talerækken sammen! Flere mænd forsikrer, at de gør deres bedste for at opmuntre kvinderne til at være med i arbejdet og møderne hver tredje måned.
En af kvinderne forklarer, at ”vi passer børn og har travlt med garanti-arbejdet. Og så er vi ikke vant til at tale foran landsbyens ældre mænd”.
Men én sejr er mænd og kvinder fælles om i foreningen: den har sikret penge til én skole i området, hvor piger også kan bo. Det betyder, at de piger i hvert fald ikke dropper ud af skolen, før de har afsluttet grundskolen. Det hjælper lidt på den officielle statistik fra 2001, der viser, at kun 32,4 procent af kvinderne i landets 82,5 millioner store stammebefolkning, kan læse og skrive.
FAKTA
Arbejdet i Kakradi støttes af CASA, som er en af Folkekirkens Nødhjælps mangeårige partnere i Indien. De arbejder i delstaten Rajastan sammen med 11 mindre lokale organisationer for at styrke fødevaresikkerheden i udsatte dele af landets største delstat med 560 millioner indbyggere og hyppigt tilbagevendende tørke
Tekst og fotos:
Jørgen Thomsen
Regional koordinator Asien og Centralasien