| Dette klip blev lagt på internetportalen YouTube den 25. september. |
Så viste det Burmesiske styre igen sit grimme ansigt. Siden midten af august har de burmesiske myndigheder slået hårdt ned på studerende, munke og almindelige mennesker, der har demonstreret mod den 500 % forøgelse af energipriserne, som blev indført den 15. august i år.
Det er langt fra første gang, at det burmesiske styre slår hårdt ned på en befolkning, der i snart 20 år har været systematisk undertrykt. Men denne gang er der dog to vigtige forskelle:
-
For det første står kravene om politiske ændringer og etablering af demokrati i Burma nu side om side med krav om forbedringer af levestandarden.
-
For det andet deltager munkene nu aktivt i demonstrationerne. Den brutale prisstigning på energi var bare det seneste led i rækken af forringelser i levestandarden, som den burmesiske befolkning er udsat for og demonstrationerne i Burma skal ses som en direkte reaktion på dette.
Internationalt pres på Burma
Det internationale samfund med EU og USA i spidsen har i skarpe vendinger fordømt det burmesiske styre, men det er desværre tvivlsomt om det vil få det burmesiske styre til at løse op. Så længe Indien, Kina og Thailand fortsat handler med den burmesiske styre og investerer i landet, er effekten af det internationale pres begrænset.
Mere interessant er derfor det pres som kommer indefra, og her er munkenes aktive deltagelse særligt interessant. Ni ud af ti indbyggere i landet er buddhister. Hvis en soldat dræber en munk, er han dømt til evig fortabelse.
Behovet for hjælp udefra har aldrig været større
Behovet for hjælp til den undertrykte befolkning i Burma har aldrig været større. Denne hjælp skal ydes både til de burmesere der er fordrevet fra deres landsbyer og nu lever som flygtninge i grænseområderne mod Thailand og Bangladesh og til befolkningen i de større byer i det centrale Burma.
Spørgsmålet er så om det Burmesiske styre denne gang vil lytte til demonstranterne, og hvis de ikke gør, hvilken betydning har det så på reaktionerne i befolkningen og på det internationale samfund. I værste tilfælde åbner styret ild mod demonstranterne, som de gjorde i 1988 (omkring 3.000 døde under demonstrationerne i 1988). En konsekvens heraf vil være at folk flygter atter gennem junglen mod Thailand, som allerede huser 150.000 flygtninge.
Uanset reaktionen fra det burmesiske styre har demonstrationerne vist, at også den bredere del af befolkningen i Burma er klar til at kræve ændringer. Det er derfor helt afgørende, at Folkekirkens Nødhjælp og andre aktører, inklusive Danida, fortsætter støtten til det burmesiske civilsamfund.
Støtte til civilsamfundet vigtig
Derfor skal den humanitære indsats til en udsultet befolkning, hvad enten den sidder i flygtningelejrene i Thailand, i interimistiske flygtningelejre inde i Burma eller i byerne og det centrale Burma, kombineres med en øget støtte til civilsamfundsorganisationer, herunder også de lokale kirker i Burma.
Det er vigtigt, at den skarpe og berettigede kritik af det burmesiske styre fortsætter, samtidig med at der lægges internationalt pres på særligt Indien og Kina. Disse lande bakker nemlig ikke op om kritikken af styret i Burma, men fortsætter i stedet med at handle og investere i Burma, hvilket er med til at skabe plads til, at styret kan fortsætte undertrykkelsen.
Jonas Nøddekær, Asien-koordinator, Folkekirkens Nødhjælp