Hvad betyder det, at alle mennesker har ret til mad?
Retten til mad er en af de grundlæggende menneskerettigheder, fordi den direkte handler om liv eller død. Børn der ikke får mad nok, mens de er i deres mors mave, har langt større risiko for at dø i deres første år. Børn, der sulter, kan ikke lære at læse og skrive. Voksne, der ikke har fået mad nok som børn, har langt større risiko for at få sygdomme og skader. Det tager generationer at løfte en befolkning ud af sultens skadevirkninger.
Er det vigtigere at dele rettigheder ud end mad?
Mad og rettigheder hænger tæt sammen. I katastrofer eller konflikter kan det være nødvendigt at dele mad ud, men målet skal altid være at bryde de strukturer eller ændre på de situationer, der fastholder mennesker i sult og underernæring. Fattige mennesker skal have mulighed for selv at bestemme, selv at kæmpe for retten til mad. Det kan ske ved at uddele penge, sikre sociale sikkerhedsnet og ejendomsret, organisere landmænd, sikre demokratiske rettigheder, styrke folkelige organisationer eller egentlige retssager for at sikre retten til mad. Det handler derfor ikke kun om, at der er mad, men i langt højere grad om mulighederne for at kunne få den mad, man har brug for. For eksempel nytter det ikke noget, at et område producerer rigeligt med fødevarer, hvis den lokale befolkning ikke tjener nok til at kunne købe dem.
Hvad vil du som udviklingsminister gøre for at sikre mennesker retten til mad?
Jeg vil styrke indsatsen for at sikre fødevaresikkerhed og udvikle landbruget i verdens fattige lande, og især på Afrikas Horn. Skaber vi bedre forhold for fattige landmænd og -kvinder, kan vi både bekæmpe sult og fattigdom og skabe vækst og arbejdspladser. For det andet vil jeg mere bredt styrke arbejdet for demokrati og menneskerettigheder. Der har aldrig været egentlig hungersnød i lande med stærke demokratier, hvor befolkningen kan holde regeringen ansvarlig.
