”Det er fantastisk, hvis det kan lykkes os at halvere fattigdommen inden 2015. Det er dét, vi kæmper for hver eneste dag, og det kan vi kun glæde os over. Men hvis man kigger nærmere på tallene, holder optimismen ikke helt,” siger Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Procenter kontra reelle tal
Kigger man på procentsatser, ser situationen lys ud:
-
Andelen af ekstremt fattige i 1990 var ifølge FN-rapporten 46 %.
-
I 2011 er andelen 25 %, og FN skønner, at tallet i 2015 er helt nede på 15 %.
Men kigger man på reelle tal, ser tingene lidt anderledes ud
-
Men i 1990 levede 1,8 mia. mennesker i ekstrem fattigdom.
-
I dag er tallet 1,4 mia., og skal vi opnå en reel halvering, skal vi ned på 900 mio. i 2015.
Regionale årsager til gode tal
De væsentligste årsager til det store fald i andelen af ekstremt fattige er, at Indien og Kina har oplevet stor økonomisk vækst og dermed fået flere i arbejde.
Udfordringen er de fattigste lande syd for Sahara, hvor over 50% af befolkningen stadig lever i ekstrem fattigdom.
Ligestillingsforbedringer med forbehold
Stadig flere piger i udviklingslandene går i skole – og nogle afrikanske lande har flere kvindelige medlemmer af parlamentet end Danmark.
Men i de fleste afrikanske lande er der lang vej endnu, før kvinder reelt opnår de samme sociale og økonomiske rettigheder som mænd.
Nogle mål nås ikke
Vi når ikke at reducere børnedødeligheden med 2/3.
Vi når heller ikke at reducere mødredødeligheden med 3/4.
Og der er langt til en halvering af antallet af sultende.
-
I 1990 levede 800 mio. mennesker med daglig sult.
-
I dag er antallet stort set det samme – og den værste sultkatastrofe i 60 år truer i landene omkring Afrikas Horn.
De rige lande når ikke egne mål
Hvis vi reelt skal nå de mål, verdens ledere satte sig ved årtusindskiftet, skal de rige lande sætte ind hos sig selv, mener Henrik Stubkjær.
-
De rige lande lovede at give 0,7 % af deres bruttonationalprodukt i udviklingsbistand, men det løfte er langt fra indfriet.
-
Danmark lovede fx ikke at sætte udviklingsbistanden ned – men det har vi gjort; vi er gået fra 1,0 % til 0,75 %.
”Hvis vi skal nå målene, skal de rige lande leve op til deres egne løfter. For hvor meget har FNs medlemslande reelt bidraget til den regionale vækst i Indien og Kina?