Man kan ikke tale om 2008 og begyndelsen af 2009 uden at bruge ordet krise. Finanskrisen er nok den, der har fået mest mediedækning og har haft de mest umiddelbart mærkbare konsekvenser i den vestlige verden.
Men ret beset er det bare fordi det nu (omsider – for en gangs skyld) er os i de rige lande, der lærer en ’krise’ at kende. Krise har været dagligdag for milliarder af fattige mennesker længe.
|
| Traditionen tro indledtes landsmødet med lystænding. Hvert af Folkekirkens Nødhjælps coregroup-medlemmer motiverede deres lystænding med at nævne de væsentligste udfordringer fra deres region. |
Det burde give os en smule mere erkendelse af, hvilke vilkår verdens fattige mennesker lever under. Og det har været meget positivt at se, at danskerne midt under den hjemlige krise har holdt fast ved hjælpen til de fattigste – både ved Danmarks-indsamlingen og ved sogneindsamlingen.
|
| Folkekirkens Nødhjælps formand, Kirsten Lund Larsen og parlamentariske kasserer, Hans Christian Beck-Jensen, fremlagde i fællesskab beretningen på landsmødet. |
Vi danskere er altså godt klar over, at der er nogen, der har det meget værre end os. Derfor er det også vigtigt at holde fast i, at de verdensom-spændende kriser, som i al væsentlighed er skabt af den måde, vi i den rige verden til stadighed forbruger klodens ressourcer på – ikke skal bruges til at forhindre verdens fattige lande i at udvikle sig. Også selvom udvikling koster, også i CO2-udslip.
|
| Ind imellem var der tid til spørgsmål fra salen |
Lige nu betaler den fattigste del af befolkningen i U-landene den højeste pris. I den vestlige verden er vi efterhånden godt klar over problemerne, men vi gør egentlig ikke ret meget for at forhindre klimakatastrofen, selvom vi er de værste syndere, når det gælder CO2 udledningen målt pr indbygger.
De fattigste rammes
|
| Familien Das foran deres gamle hus - omgivet af havet, ødelagt af havet. |
Så lad os lige starte med at få sat et par billeder på dem, vi taler om. Nogle af dem har FKNs internationale chef, Christian Friis Bach, for nylig mødt i et delta i Ganges-floden i Indien. Det er familien Das, en far, mor og to børn. De bor på en ø i Sundarbans – Ganges-flodens delta lige syd for Calcutta.
Sidste år i september måtte de flygte fra deres hus på grund af oversvømmelser. Huset blev lige akkurat stående på kanten af de gamle og gennembrudte dige, men markerne og drikkevandet blev helt ødelagt af saltvandet. Det er fjerde gang, de nu må flytte. Tre gange tidligere er deres hus sunket i havet – de boede oprindeligt 2-3 kilometer herfra – midt ude i det, som nu er havet. De har mistet alt deres jord på nær et lille stykke, der nu er skadet af saltvand.
Hver gang må de bygge et nyt hus, og det koster dem minimum en månedsløn. Ligesom andre familier fik de ingen kompensation. Det eneste de har modtaget er en presenning, de kan bruge som tag på et nyt midlertidigt hus. Der er ingen kompensationsordninger, ingen forsikrings-ordninger, ingen anden hjælp til de mennesker, som mister deres bolig.
Folk på øerne i deltaet har altid været vant til, at stormen og vandet kom og tog en del af øen. Det nye er, at det sker hele året rundt – og hele vejen rundt om øen, at vandet konstant æder løs af øen. Og at det dermed går meget hurtigere.
Familien Das fra Sundarbans er et eksempel på, hvordan de allerfattigste bliver allerhårdest ramt af de globale klimaforandringer. De har utroligt lidt at stå imod med. Og de er stort set uden skyld i den globale opvarmning.
Samtidig bliver de fattigste også ramt hårdest af finanskrisen, selvom de ikke har bidraget en tøddel til den. De rammes ikke af den første økonomiske tsunami, men af de efterfølgende bølger.
Udenlandske investorer har ifølge The Economist reduceret deres investeringer i u-lande til 1/6 i 2009 i forhold til 2007. Råvarepriserne, som ellers har betydet vækst, er faldet betydeligt p.g.a. den faldende efterspørgsel.
De arbejdere, der før kunne sende penge hjem, må nu selv tage hjem. Deres pengeoverførsler overstiger ellers langt verdens samlede u-landshjælp. Oven i det anslår Britains Overseas Development Institute, at der vil være et fald på 20% i udviklingsmidler fra de rige til de fattige lande bl.a. fordi mange lande – som også Danmark – afsætter bistand som en procentdel af BNP.
For Folkekirkens Nødhjælp er det derfor klart, at det er de fattigstes perspektiv, vi skal holde os for øje, når vi diskuterer verdens krisetilstand – og hvem der skal gøre noget ved klimakrisen – og betale for løsningerne.
|
| Et MUAC-armbånd er med til at vise, hvor underernæret et barn mellem 1-5 år er. Er omkredsen af et barns overarm under 11 centimeter, er der tale om alvorlig underernæring. |
|
Arbejdet ude i verden
Folkekirkens Nødhjælps arbejde ude i verden i 2008 har først og fremmest handlet om kampen mod sulten. Der er nu ifølge FNs skøn op mod en milliard mennesker, der lider af sult og hungersnød, et tal der er vokset med mere end 100 millioner bare på de sidste to-tre år som følge af fødevarekrisen.
FKNs indsats handler om at hjælp folk med at tilpasse sig til de nye vilkår – tilbyde bedre rådgivning, bedre afgrøder og nye landbrugsmetoder. Og hjælp til at organisere sig og finde andre indkomstmuligheder.
Sultens tvilling er fattigdommen – endnu et voldsomt tal: 1,4 milliarder mennesker lever i nu i det, der kaldes absolut fattigdom, dvs med en gennemsnitlig indkomst på under 1,25 dollars om dagen, eller ca. 7 kroner.
Flertallet af de fattigste er kvinder. Derfor har FKN i hele sit arbejde fokus på køns-problematikker – altså en opmærksomhed på, hvordan forskellige problemer berører kvinder og mænd forskelligt og derfor også kræver indsatser og løsninger, der er tilpasset de to køns særlige vilkår.
Humanitær minerydning er stadig et vigtigt indsatsområde for FKN. Syv steder i Afrika og i Mellemøsten er FKNs lokale mineryddere i gang med at fjerne rester af miner, klyngebomber eller ueksploderet ammunition.
I DR-Congo dannede minerydningsprogrammet grundlag for at opgradere indsatsen til et landeprogram – noget af en udfordring, da det østlige Congo i 2008 også blev ramt af nye kamphandlinger mellem oprørsgrupper og hæren, som drev hundredtusinder på flugt i området omkring Goma.
En af de pludselige katastrofer, der vakte opmærksomhed, var cyklonen Nargis, der hærgede det sydlige Burma i maj. Mindst 150.000 mennesker omkom, og over en million blev hjemløse. Den isolerede militærjunta gjorde det længe nærmest umuligt at nå ud til de nødstedte, men gennem lokale og internationale partnere nåede FKNs hjælp alligevel frem.
Omkring årsskiftet var det nødhjælp til den krigsramte befolkning i Gaza-striben, der havde svært ved at nå frem. Voldsomme bombardementer ramte både civilbefolkning, hospitaler, skoler og FNs hovedkvarter. Både før og under den tre uger lange bombning af Gaza var grænsen næsten hermetisk lukket, og kun den nødvendigste humanitære hjælp slap ind. Det lykkedes dog Nødhjælpens koordinator i Gaza at etablere fødevareuddeling til flere tusinde mennesker.
Flere penge til arbejdet ude i verden
2008 har været et vækstår for hjælpearbejdet. Udgifterne til udviklings- og katastrofearbejde i 2008 udgjorde 395,6 mio. kr., hvilket er markant højere end i 2007.
Vi har i 2008 været i stand til at levere 17% mere bistand målt i kroner end året før. Samlet har vi anvendt godt 64 mio.kr. mere end sidste år. Heri indgår også, at vi har brugt 3,9 mio.kr. mere på oplysning, indsamling og kampagner i DK.
I kroner har udviklings- og katastrofearbejdet fordelt sig med
-
199,4 mio. kr. til udviklingsarbejdet
-
196,3 mio. kr. til det humanitære hjælpearbejde
-
hvoraf 71,4 mio. kr. går til vores humanitære minerydningsarbejde.
På katastrofesiden indgår herudover varehjælp med 13,4 mio. kr. samt udgifter til udsendte verden over på 4,7 mio.kr.
Sekretariatsudgifterne udgjorde 55,7 mio – det er 2 mio mindre end budgetteret.
Geografisk fordeling af udgifterne
-
Afrika: 187,1 mio. kr. eller 47 %
-
Asien: 101,8 mio. kr. eller 26 %, en stigning på knap 40 %
-
Europa/Centralasien 7 %
-
Mellemøsten 7 %
-
Latinamerika 7 %, en stigning på 7 mio. kr. eller ca. 34 %
-
Globalt omkring 7%
Hvor kom pengene fra?
Bevillingerne fra Danida, EU og andre Internationale donorer beløber sig til 318,9 mio. kr., hvilket er hele 40,9 mio. kr. mere end i 2007.
Statslige bevillinger gennem Danida blev i 2008 på 197,8 mio.kr.,hvilket var 18,8 mio.kr. mere end i 2007.
Herudover fik Folkekirkens Nødhjælp EU-bevillinger på 68,5 mio. kr., hvilket var 12,6 mio. kr. mere end i 2007, og fra internationale donorer modtog Folkekirkens Nødhjælp i alt 52,6 mio. kr., hvilket er 9,5 mio. kr. mere end i 2007.
Indsamlingsresultatet nåede 163,9 mio. kr., hvilket er 22,1 mio. kr. mere end i 2007 svarende til en stigning på 16 %.
Det er dog ”kun” de 8,3 mio. kr. , som er ekstra indtægter indsamlet fra danskerne i 2008.
Den resterende del er øremærkede midler, der er indsamlet før 2008, men som blev brugt i 2008 og derfor indtægtsføres i dét år.
Omsætningen og administrationsprocenten
2008 blev således omsætningsmæssigt et meget fornemt år for Folkekirkens Nødhjælp, og årets samlede indtægter nåede op på 485,7 mio. kr.
I forhold til 2007 - som også var et rigtigt godt år - er der tale om en stigning på 62,7 mio. kr. Omsætningen er specielt flot, når man tager i betragtning, at 2008 ikke indebar større indsamlingskampagner i forbindelse med globale katastrofer.
Administrationsprocenten blev 8,5 %, hvilket er 0,4 % lavere end i 2007 – det skyldes den noget højere omsætning i 2008.
Administrationsprocenten beregnes ved at sætte de administrative udgifter, som FKN bruger i hovedkvarteret, i forhold til de samlede indtægter. Administrationen er en forudsætning for, at Folkekirkens Nødhjælp kan sikre at pengene når ud de rigtige steder, og at der arbejdes professionelt og effektivt både ude og hjemme.
Administrationen omfatter lønudgifter til ledelse og administration såsom regnskab, personalerekruttering, IT og service.
Det samlede årsresultat blev et underskud på 3,3 mio. kr. Men det skyldes udelukkende, at FKN pr. 31. december 2008 skiftede regnskabsprincip, så administrationsbidrag mm. på øremærkede indtægter og bevillinger først bogføres, når de anvendes. Det har medført en tilbageførsel af 5,0 mio. kr. som administrationsbidrag på bevillinger, der ikke er brugt endnu. Ellers havde vi haft et positivt resultat for 2008 på plus 1,7 mio.kr.
Vores egenkapital er 40,9 mio. mod 44,2 mio. året før.
Handlemuligheder herhjemme
Der findes mange muligheder for at handle og være aktiv gennem Folkekirkens Nødhjælp. Vi kan faktisk hver især gøre en forskel, og der er mange måder at gøre det på.
Indsamling
Indsamlingsarbejdet er selvfølgelig en af de allervigtigste. Det skaber grundlaget for den indsats, som FKNs medarbejdere og partnere kan gøre – og det øger uafhængigheden af de statslige midler, som organisationen ellers må gå efter – herhjemme og internationalt.
Sogneindsamlingen er stadig det store synlige flagskib, og inde i en god udvikling takket være engagerede indsamlingsledere og titusinder af villige indsamlere. Vi står bestemt distancen mellem de mange husstandsindsamlinger, der er kommet til de senere år.
2008 var det første år, hvor man kunne blive Livredder i FKN, og med denne nye medlemsform kom facerne på gaden igen i fuld styrke. Vi er meget glade for Livredderne og for facernes indsats på gader og festivaler, for det er nye og meget yngre målgrupper, vi herigennem kommer i kontakt med.
Gennemsnitsalderen for en PBS-bidragyder til FKN er faldet fra 54,9 år til 36,6 år, takket være gadehvervningen.
Indsamlingsarbejde kan også kombineres med god musik, hvis man f.eks. er flaskesamler på Roskildefestivalen eller nu også Skanderborg festival.
Genbrugsbutikkerne yder deres solide andel af indsamlingsarbejdet, og det er stadig en populær måde at gøre en forskel på. I 2008 skete der en markant udvikling på området.
Der blev åbnet 10 nye butikker, flere af dem med møbler som det store nye satsningsområde. Et område, der gerne skulle lokke flere mænd til at give et nap med i en genbrugs.
Oplysning
Man kan også gøre en forskel ved at præge den oplysning, der gives mennesker i Danmark om virkeligheden i vores skæve verden og om det, der skal til for at løse problemerne.
Det skabte u-landsjournalisten Jørgen Harboe grundlaget for ved at oprette Timbuktufonden i 2008 og bede FKN bestyre de 10 millioner kroner, som han lagde i den. Fonden har sit navn fra det gamle Timbuktu i Mali i Afrika, der var et oplyst, åbent og videbegærligt samfund orienteret mod omverdenen.
Navnet symboliserer den protest, der lå bag gaven. Protest mod at regeringen for et par år siden skar voldsomt ned på oplysningsmidlerne. Og mod at globalisering og internationalisering i for høj grad er kommet til at skygge for et fokus på, hvor skæv og uretfærdig verden stadig er. Fonden uddeler snart sit første legat til støtte fro kritisk u-landsjournalistik.
Fortalerarbejde
Som bekendt er det ikke alle u-landsproblemer, der kan løses der hvor de viser sig. Tværtimod skal nogle af dem løses langt derfra - der hvor store overordnede beslutninger bliver taget. Derfor er fortalervirksomhed en uhyre vigtig handlemulighed for os i den rige verden.
Det kan f.eks. være at deltage i kampagner for at få vedtaget et forbud mod klyngebomber, eller for at presse mobiltelefonproducenter til at sikre bæredygtig produktion og ordentlige vilkår for arbejderne, der udvinder metaller i DR-Congo.
Det kan også være at deltage i den internationale kampagne op til klimatopmødet, Countdown to Co2penhagen – nedtælling til København, som FKN er med i sammen med Danske Kirkers Råd og flere søsterorganisationer.
Gennem kampagnen kæmper vi for en global klimaaftale, som er både ambitiøs og effektiv - og frem for alt retfærdig for verdens fattigste. Det skal være en aftale, som bremser klimaforandringerne, holder de rige lande ansvarlige, sikrer de fattige landes ret til udvikling og hjælper dem med at tilpasse sig klimaforandringerne.
Som led i kampagnen har vi offentliggjort beregninger fra Stockholm Environmental Institute og den amerikanske tænketank EcoEquity.
De har udviklet en ”retfærdighedsnøgle” for fordelingen af ansvar i en klimaaftale. Nøglen tager udgangspunkt i to parametre: historisk ansvar og økonomisk kapacitet. Ved hjælp af disse kan man regne ud, hvor store CO2-udslip forskellige lande bør have, og hvor meget de skal betale.
Den viser, at Danmarks andel af verdens totale klima ansvar er tæt på 0,4 %. Men vores befolkning udgør kun 0,08 % af verdens befolkning. Vi forbruger altså en meget stor del af verdens ressourcer i forhold til de allerfleste andre lande, og bliver derfor nødt til at tage et relativt stort ansvar.
Hvis vi for alvor skal opføre os ansvarligt, vil det betyde, at vi skal reducere vores Co2-udslip med mere end 100% inden 2030 og betale en klimaregning på mellem 6 og 12 milliarder kroner om året. 12 milliarder svarer stort set til den danske u-landsbistand.
Pointen med alle disse store tal er at understrege, at klimaproblemet ikke bare er et problem mellem så mange andre. Det er virkelig en udfordring, der batter, og som vi i de rige lande slet ikke tager alvorligt nok.
Bevidst forbrug
Så er det godt, at man selv i det mindste kan begynde i det små ved at være en bevidst forbruger. Her giver FKN en handlemulighed ved hjælp af Nødstrøm - et eksempel på, at man godt kan forbruge strøm, men på samme tid kan øge efterspørgslen efter alternativ energi – vindkraft – og yde et bidrag til verdens fattigste. Det kan man nu gennem samarbejdet mellem FKN og Natur-Energi om produktet Nødstrøm.
Hvor fik vi pengene fra i Danmark?
-
Faste givere gav 31,1 mio. kr. i 2008, 1,6 mio.kr. mere end året før, men alligevel et godt stykke under det budget på 38,5 mio kr. vi havde håbet på.
-
Bladet NØD samt indtægter via netbank, WEB mm. gav 14,1 mio, hvilket er et fald i forhold til 2007.
-
Testamentariske gaver udgjorde 21,1 mio.kr., et imponerende højt tal; 2,1 mio.kr. højere end i 2007,
-
Fra Tips/Lotto-puljen modtog Folkekirkens Nødhjælp 2,8 mio.kr.
-
DRs indsamlingsshow, som løb af stablen for første gang i 2007, gav i 2008 8,1 mio.kr. i øremærkede indtægter.
-
”Giv en Ged” gav 4,7 mio.kr. i 2008, 0,5 mio.kr. mindre end i 2007.
-
Sogneindsamlingen gav 15,1 mio.kr., 1,2 mio.kr. mere end i 2007.
-
Burma-indsamlingen gav 4,2 mio.kr. og Roskilde Festivalen (pant: 1,0 mio.kr., og donation fra Fonden på 1,8 mio.kr.).
-
Coop-knappen for returflasker, som jo er et helt nyt indsamlingsinitiativ, gav os allerede 1,1 mio. i 2008.
-
Genbrugserne er trofaste givere hvert år ( i 2008 16,9 mio, 900.000 mere end året før), og vi satser på fortsat vækst også her.
Alt i alt har FKN pr. år ca. 470.000 indbetalinger fra 76.000 givere – det svarer til 1300 pr. dag.
Nytter det?
Når man ser de globale problemer, vi står overfor, med klimaforandringer, sult og fattigdom, kan man godt forstå, at folk kan stille spørgsmålstegn ved, om den hjælp en organisation af Folkekirkens Nødhjælps størrelse kan give, nu også nytter?
Når hjælpen overhovedet frem?
Er der noget, der spirer – noget, der udvikler sig i den rigtige retning?
Svaret er ja, det er der. FKN er ganske vist en lille organisation i international målestok, men til gengæld er vi en del af ACT – Action by Churches Together. Her er vi sammen med søsterorganisationer og lokale kirker og kan f.eks. indgå i katastrofeindsatser gennem dem, så vi ikke selv behøver være til stede overalt. ACT International leverede nødhjælp i 39 lande i 2007.
I slutningen af 2008 blev der gjort status over, hvordan en konkret indsats i Asien har nyttet. I julen var det fire år siden tsunamien skyllede ind over Asiens kyster. Den bistand, FKN har givet til de ramte samfund i Indien og Sri Lanka, har i første omgang været direkte nødhjælp til de overlevende.
Men det har også været en rettighedsbaseret bistand, der har skabt bedre levevilkår for mange, der var blevet indirekte berørt af katastrofen – f.eks. kasteløse Dalit-kvinder, der har fået nye handle muligheder og nyt selvværd.
Hvad angår fortalerarbejdet kan vi også pege på resultater: i maj tilsluttede mere end 100 lande sig en international traktat mod klyngebomber. Det har været en lang kamp, der både har været ført af aktivister på gaderne og af lobbyister bag kulisserne. Men det lykkedes! Det blev til et forbud mod både brug, produktion og salg af klyngebomber.
I det hele taget er FKN centralt placeret i det danske NGO-miljø. Vi er vært for det faglige netværk Kønsnet, er pt. formand for u-landsorganisationernes samarbejdsorgan NGO-Forum, har gode kontakter til mange politikere og har en deltager, Christian Friis Bach, med i Afrika-kommissionen, der kommer med sin endelige rapport i maj.
Anti-korruptionsindsats
|
| Mere åbenhed er nøgleordet bag det seneste initiativ for at bekæmpe korruption og svindel i Folkekirkens Nødhjælps arbejde. |
Når man skal sikre, at bistanden nytter, er det vigtigt at bekæmpe alle forsøg på korruption. De lande vi har valgt at arbejde i, er netop lande, hvor regeringen har svigtet, og hvor vi møder den største afmagt og fattigdom; hvor mennesker skal kæmpe for at overleve.
Det er forståeligt, men ikke på nogen måde acceptabelt, at der her kan findes korruption. Det skal slås fast, at FKN på ingen måde accepterer bestikkelse eller uhæderlig omgang med de midler, der er tænkt anvendt for de fattigste.
Vi har i perioden 2004 – 2008 haft 18 sager, heraf 8 sager internt i FKN. I alt drejer det sig om 1,9 mio, hvoraf de 85.000 er tilbagebetalt. Vi er åbne om alt, og alle sager er fremlagt på en særlig hjemmeside http://www.noedhjaelp.dk/anti-korruption .
Sagernes størrelse varierer fra 250 kr. til 666.000 kr., og det samlede beløb udgør mindre end 1 promille af FKNs omsætning.
Nu kan man klage over FKN
En ny metode til at bekæmpe fejl og misbrug kan nu også tages i brug. FKN har nemlig etableret et klagesystem, der dækker hele FKN’s ansvars- og arbejdsområde. Det vil sige vores arbejde i Danmark, projekter som vi støtter eller selv gennemfører ude i verden, og klager over medarbejdere hjemme eller ude. Systemet vil også blive anvendt til at anmelde og behandle korruptionssager.
En klage søges altid behandlet så tæt på aktiviteten som muligt. Det sker gennem en klagekomite. Kan klageren ikke acceptere udfaldet, kan klagen appelleres til en appelkomité, der består af formanden, generalsekretæren og et medlem af styrelsen.
Tak
Afslutningsvis skal der lyde en varm tak til alle medarbejdere, både frivillige og ansatte. Medarbejderskab handler ikke om hvorvidt man får løn, men om at man er med til at arbejde for en bedre verden på den ene eller den anden måde.
Sammenlagt råder vi over et frivilligt netværk på ca. 4600 mennesker og kan mobilisere omkring 23.000 indsamlere, hovedsagelig til Sogneindsamlingen, men også på festivaler og ved særlige indsamlinger som f.eks. det spontane samarbejde med muslimske netværk om særindsamlinger.
Tak også til de ca. 300 ansatte medarbejdere i Nørregade og rundt om på 11 regionale kontorer og i humanitær minerydningsopgaver. Det flotte økonomiske resultat for 2008 skyldes ikke mindst, at der er blevet gjort ekstra indsatser og lagt særlig ihærdighed for dagen fra medarbejderne – med generalsekretæren i spidsen.
Tak til alle!
Endelig skal der også være en tak til Core Group, styrelsens partner-rådgivningsgruppe, som vi har mødtes med igen i forbindelse med landsmødet for at diskutere politikker og beslutninger vedr. arbejdet ude.
Denne gang har vi naturligvis brugt tid på at høre Core Group-medlemmernes vurdering af den aktuelle krises virkning i deres regioner. Fordi det som nævnt i indledningen er Folkekirkens Nødhjælps holdning, at det er de fattigstes perspektiv, vi skal holde os for øje, når vi diskuterer verdens kriser og klimatilstand – og hvad vi skal gøre ved den. Nu!
