At have en god økonomi er vigtig, ikke mindst når vi arbejder med de svageste, de fattigste og mest udsatte. Vi har et særligt ansvar for at den indsats vi gør, er med til at give stabilitet, større tryghed og et berettiget håb for en fremtid.
De økonomiske midler vi har, er ét af værktøjerne hertil – måden vi bruger det på skal afspejle, at vi ikke kun taler om en holdning men om handling overfor vore medmennesker. Det denne regnskabsberetning skal være med til, er at vise, at vi bruger vore kræfter på det vi skal: verdens fattigste. At vise, at der er en direkte vej mellem de fattigste og os – netop mellem, ikke alene fra os til dem. En lige vej vi oplever fra hvor der samles ind, sælges tøj i genbrugsbutikker til de fattigste … og en lydhørhed, når der meldes tilbage om vi er med til at give liv, håb og udvikling.
Årsregnskabet er godkendt af Rådet i går og det er altså en beretning jeg giver her, hvor I kan spørge ind til regnskabet efterfølgende. Revisorernes bemærkninger er, at det ikke indeholder fejlinformation og at præsentationen i tal og billeder giver et retvisende billede af FKNs aktiviteter og at de er tilfredse med regnskabspraksis og de af ledelsen foretagne skøn.
Men nu regnskabsberetning, først de faste overheads jeg bruger hvert år, med tal, hvor vi år efter år kan følge udviklingen. Skulle I undervejs synes der er lige rigeligt med tal, så tænk igen på, at der bag tallene er mennesker, der har tænkt på, at bidrage til et andre menneskers overlevelse og værdighed.
2.
Omsætning og administrationspct.
Den samlede omsætning blev 2006 et godt år - 396 mio.kr., 44,5 mill mindre end i 2005 - , men 2005 omsætningen var usædvanlig høj som følge af tsunamikatastrofen. Sammenlignes omsætningen i stedet med 2004, er der tale om en stigning på 62,7 mio.kr.
Administrationsprocenten er : 9,4% hvilket også er fint, at vi kan holde os der. At den i 2005 var 1,6 % lavere, skyldes, at omsætningen dér, grundet tsunamikatastrofen, var usædvanlig høj.
3.
Hvor kom pengene fra: (Indtægter):
De i parentes angiver den procentfordeling der var i 2005:
Vi får hvert år 475.000 bidrag – det er 1300 hver eneste dag.
Aktiviteter som Face2Face og den store succes sidst på året med julens gavekatalog ’Giv en ged’ – herom lige lidt mere senere - var med til at præge de øremærkede indsamlinger. Hertil kommer flere store indsamlingskampagner bl.a. den faste årlige kampagne ”Sogneindsamlingen” (14,3 mill), der i 2006 havde temaet ”Stop den stille sult”. Endelig skal nævnes indsamlingen til støtte til ofrene for jordskælvet i Pakistan (6,6 mill) i foråret samt høstkampagnen i efteråret til fordel for Sudan. I alt modtog Folkekirkens Nødhjælp øremærkede gaver og indsamlinger på 34 mio.kr.
Faste givere gav 31,9 mio.kr. til Folkekirkens Nødhjælp, knap 8 mio.kr. mere end i 2005 en rigtig god tendens. Bladet NØD samt indtægter via netbank, WEB mm. gav knap 17 mio.kr. Bladet NØDs andel er faldende mens indtægter via net m.v. er stigende. Genbrugsbutikkerne gav et overskud på 15,7 mio.kr., hvilket er 0,6 mio.kr. mere end i 2005 og det flotteste resultat nogen sinde. Endvidere udgjorde testamentariske gaver 18,2 mio.kr., et imponerende højt tal (hvortil kommer en øremærket testamentarisk gave på knap 3 mio.kr.til uddannelse). Fra Tips/Lotto-puljen modtog Folkekirkens Nødhjælp i 2006 4,2 mio.kr (international liberalisering af lottomarkedet). Samlet fik Folkekirkens Nødhjælp umærkede indtægter på 91,4 mio.kr.
Indsamlingsresultatet nåede således op på 125,4 mill – hvis vi holder den helt ekstraordinære indsamling til Tsunamien ude, er dette en stigning på 11% i forhold til 2005.
Statslige bevillinger gennem Danida blev i 2006 på 184,5 mio.kr., hvilket var 15,7 mio.kr. mere end i 2005. Herudover fik Folkekirkens Nødhjælp EU-bevillinger på 50,6 mio.kr., samme niveau som i 2005. Fra internationale organisationer modtog Folkekirkens Nødhjælp i alt 33,8 mio.kr. knap 1 mio.kr. mere end i 2005. Alle dele er udtryk for at fastholde en indsats for at skaffe et flersidet indtægtsgrundlag for Folkekirkens Nødhjælp.
Det kan her lige nævnes, at vi i 2006 skulle egenfinansiere – altså selv supplere Danidas rammebevilling med 5% og i 2007 10% – det skulle ikke give os problemer, da det er under det beløb vi i forvejen indsamler.
SKAT vil fra 1.1.08 indføre en ny regel for gaver – FKN skal indhente CPR-nr for alle givere og indberette hvad der gives – sker dette ikke, vil givere ikke kunne få fradrag for gaven på selvangivelsen – der bliver med dette lagt et væsentligt arbejde over på FKN, som vi ikke finder rimelig, da giveren som oftest, ved større bidrag, kan dokumentere det med en kvittering.
Den gode oplysning, som jeg er sikker på, vil interessere jer, er at max fradrag er for 2007 er fordoblet, så man nu, pr. person, kan fratrække maksimalt 13.600, når man giver en gave på 14.100 kr.
I alt i Danmark kanaliseres 896 mill fra det offentlige til NGOernes arbejde, hvad der svarer til knap 8% af den samlede danske bistand.
De 184,5 millioner vi fik, udgør ca. 20,5% heraf.
Overskuddet på Danmarks statsbudget (DAU-saldoen – drifts og anlægs udg.) i 2006 var på 56 milliarder (56 tusinde millioner – to gange en storbæltsbro) den samlede danske udviklingsbistand er på 13,3 milliarder. Tallene taler deres eget sprog.
En anden, måske lidt speciel sammenligning er at i gennemsnit spiller vi danskere ung som gammel for ca 6000 kr om året – til hjæpeorganisationer gives 816 kr på en måde alligevel flot, da det tal på to år er steget fra 553.- . I alt spiller danskerne for næsten 30 milliarder – det er mere end det dobbelte af den samlede danske u-landsbistand! Ja, kanske vi skulle lave et nødhjælpslotto – det er foreløbigt sagt lidt i sjov.…
Gennemsnitsalderen for givere er meget glædeligt stærkt faldende - . Måske skulle vi arrangere en konkurrence mellem de unge og de ældre på antal givere – de unge skulle gøre hvad de kunne for at få gennemsnitsalderen for giverne yderligere ned og de ældre det modsatte – jeg tror vi alle ville blive vindere på den måde.
4.
Give en ged er et eksempel på en af vore indtægter
Kampagnen har været en af de mest succesfulde kampagner i nyere tid. Ikke blot set i forhold til FKNs egne kampagner, men set i forhold til kampagner i det hele taget.
• Som indsamlingskampagne gav den i 2006, 4 x så meget som forventet. Vi når op på næsten 8,8 mio.kr og der afsættes stadig 20 – 30 gaver. Samtidig har den givet os mere end 70 % nye givere - et kæmpe potentiale for en tættere relation! Faktisk tegner 10% af disse sig for en fast aftale når vi kontakter dem! Og ligeså interessant - 1200 virksomheder brugte kampagnen til at købe firmagaver og julegaver.
• Som kommunikationskampagne er den lykkedes ud over det normale. Der er ikke mange kampagner, som i løbet af tre uger bliver den standard, som alt andet blev vurderet ud fra. Vi er blevet profileret mere end nogensinde.
• Udviklingsfagligt blev den også en øjenåbner. Det er længe siden, der i TV, radio, aviser, på uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og i hjemmene er blevet diskuteret så meget kvalitet i udviklings bistanden. Det har endda bidraget til det danske sprog med ordet ”gedgørenhed”.
• Internt - her kom vores samlede styrke for alvor på prøve. Både på registreringssiden og i regionalkontorerne med at få gederne m.v. ud til de fattigste.
Et andet godt eksempel er kendis- indsamling som Hans/Hanne og Anders/Anne, der hvert år har givet ca 2,7 mill + megen omtale.
5.
Hvad gik pengene til (Udgifter)
Udviklings- og katastrofearbejde
Udviklings- og katastrofearbejdet fordeler sig med 166,1 mio.kr. til udviklingsarbejdet og 127,8 mio.kr. til det humanitære hjælpearbejde, herunder katastrofebistand og bistand til de humanitære minerydningsprojekter. Hertil kommer udgifter til varehjælp- og formidling på 11,9 mio.kr. samt udgifter til udsendte verden over samt vores kontorer i fokuslande og på HMA-programmer, i alt 23,3 mio.kr.
Beløbene for Dafur alene var på 30 mill kr.
Oplysning, kampagner og indsamling
De samlede udgifter til oplysning, kampagner og indsamling udgjorde i 2006 33,5 mio.kr., 0,6 mio.kr. mindre end i 2005 – 31,6 mill er finansieret med egne midler. På kampagneområdet er afholdt udgifter til indsamlingsaktiviteter, som den årlige sogneindsamling, fortsat satsning på nye indsamlingsformer som f.eks. Face2Face hvor vi har 33.000 aftaler, hvor der kommer fast indbetaling hver måned, samt kampagnen ’Giv en ged’ (gavekatalog). Månedsbladet NØD blev i 2006 udsendt til ca. 130.000 modtagere pr. måned. Markedsføring er en dyr nødvendighed.
Administration
I 2006 var de konkrete udgifter til at drive organisationen FKN i Nørregade, 49 mio.kr, det er stigning på 12% og skyldes ud over almindelige pris- og lønstigninger bl.a. udgifter til en større og nødvendig renovering af ejendommen.
Sammenlagt udgifter i alt 329,1 mill.
6.
Hvor gik pengene hen – til hvilke kontinenter?
Geografisk udgør Afrika stadig den største andel af udgifterne med 155,8 mio.kr. eller 47%, procentuelt et lidt højere niveau end i 2005. Asiens andel af udgifterne udgør 81,8 mio.kr. eller 25%, et lavere niveau end i 2005. At niveauet var højere i 2005 skyldtes de to større katastrofer i området (tsunamien og jordskælvet i Pakistan). Andelen af udgifterne for Europa/Centralasien, Mellemøsten, Latinamerika og Interkontinentalt udgør hhv. 9%, 5%, 7%, og 7%.

7.
Egenkapitalen.
Vi har en egenkapital på 46,3 mill, der primært står i vort hus i Nørregade og obligationer, der som sådan tjener som sikkerhed for projekternes gennemførsel og akut nødhjælp.
De sidste år har jeg også fortalt, at vi har aktier i et flyselskab uden operationelle fly, jeg kan nu fortælle, at vi også har investeret i mindst 3 æsler, der er operationelle og bærer på nogle af vore mine-oprydningsfolk i Sudan. Vi har en særdeles god risikospredning i vore investeringer
8
Årets resultat er et underskud på -15,7 mill – Det skal ses i sammenhæng med - som det fremgår af oversigten - at vi samlet set fra 1998 og frem til 2005, har haft et overskud både set i forhold til budgetterne og i realiserede tal.
Underskuddet var budgetteret, men der er en overskridelse på 0,9 mill i forhold til budgettallene. Især har vi HMA-programmet for Sudan haft et merforbrug på 4,9 mill, men også mindre forbrug på 4 mill til sekretariat-, udekontorer og god tidsregistrering – der betyder at vi kan videredebitere implementeringsudgifter.
At vi har et budgetteret og realiseret underskud i 2006, har baggrund i, at vi prøver at holde en rimelig balance mellem det at sætte penge i projekter, altså få pengene ud at arbejde, og have en sikkerhed. D.v.s. at have en balance mellem at have så meget at vi kan sikre vore projekters gennemførelse i trange tider, og også, at vi har en kapital i ryggen til at turde vove ny tiltag, der kræver investeringer.
Vi har ca 500 projekter i gang.
Det er godt, at vi har en god økonomi, i indeværende år budgetterer vi også med et underskud – vi gør det med åben pande, men så mener kassereren også at vi herefter skal have balance mellem udgifter og indtægter. Tommelfingerregelen for os er, at vores egenkapital ikke må være mindre end 10% af omsætningen – lige nu er den 12%.

Som nævnt bliver der fra Danida, EU og fonde mere og mere krævet en egenfinansiering for at kunne få penge til projekter – det kræver en særlig fokus på, at vi også kan indsamle uøremærkede midler – altså midler vi kan bruge til at få udløst projektpenge – så en tak til alle givere, men en særlig tak, til dem der vover at betro os midlerne uden at sætte en bestemt mærkat på dem.
9
Medarbejderne, der som jeg tidligere har udtrykt, er et helt afgørende aktiv i også den regnskabsmæssige vurdering, skal have tak for, at de bruger, men også skaffer midler så fuldt ud og godt og er omkostningsbevidste, men også fordi de tør satse med ny initiativer!
I Danmark er ansat 106 samt 27 studerende og projektansatte. Udenfor Danmark er der 62 - altså uderepræsentanter og de der arbejder med minerydning.
10
At engagement eller sagt lidt langsommere en-gage-ment ikke behøver at have noget med gage at gøre fortælles tydeligt ud af det meget store antal frivillige der arbejder gratis for FKN. De er meget direkte part af FKN. Tendensen er at der er lidt færre – det er nu vanskeligt at gøre op – men længervarende forløb for den enkelte.
Jeg vil gentage, at det ikke alene af stor betydning for os, direkte i de aktiviteter der deltages i, men at det også er med til at gøre FKN stærk m.h.t. den folkelige opbakning, som betyder meget både indtægtsmæssigt og ikke mindst politisk – tak for arbejdet I gør. Et lille regnestykke på vore genbrugsbutikker fortæller at hver enkelt frivillig medarbejder lægger ca 180 timer om året i butikken, med en lav timelønssats giver den enkelte frivillige arbejdskraft for mere end 20.000 kr om året. Jeg tør slet ikke gange det med antallet af frivillige på 3700, men prøv selv at regne det ud.
11
De teknologiske hjælpemidler – jo det hører også ind under kassererens beretning. IT værktøjerne til styring af vor økonomi og kommunikation er ikke længere alene redskaber, det er ifgl. Kevin Kelly (Wired) part af økonomien. Uden direkte adgang til fælles viden og hurtig kommunikation overalt i vort DCA-netværk mellem Nørregade og udekontorer, udhules de midler vi har til arbejdet for de fattigste i verden af ekstra administration. Der har været problemer undervejs med ny teknik og programmer, men godt arbejde af vor administrations- og IT organisation med etablering og drift af intra- og selvfølgelig Internet, PHS projekthåndteringssystemet, INGA systemet hvor vi snart håber, at have alle håndtag på plads til at vi kan håndtere de giveroplysninger, der giver os mulighed for at knytte og inddrage vore givere meget tættere til os, og det på en langt mere personlig og målrettet måde – en en til en kommunikation.
Om vi fx fra ”real life” eller ”first life” også teknologisk skal bevæge os over i ”second life´s” virtuelle univers og oprette indsamlingsområder dér, skal der nok lige ofres et par tanker mere på.
Men mange ny ting er undervejs fx Google Earth, vil jo nu vise fx områderne i Darfur set fra luften, hvor landsbyer er blevet ødelagt og folk fordrevet – så verden, og hver af os, der bruger Internettet, direkte kan se hvad der foregår - vi har også ansvar for at bruge teknologien til at give de fattigste og fordrevne mulighed for et liv.
– var det ikke Grundtvig, der sagde –” ..hvor vi alle, stor som liden, som vil virke godt og frit, må, hvad end han har mod tiden, altid med den holde skridt”.
Så det kræver set fra økonomisiden, at vi også tør investere fremadrettet.
12.
Så forskellige verdener.
Når der kommercielt udbydes et nyt produkt siges at det er et dårligt produkt der ikke sælger flere ny behov med end det indfrier (helt levende op til shop til you drop – princippet). Privatforbruget i de europæiske lande er siden 1990 steget med mellem 20 og 40%. Jeg er sikker på, at det arbejde vi gør, der viser alternativet ”dare to share” netop har samme effekt, blot på en positiv måde, i engagement og handlekraft, der spredes, og dét når flere og flere er aktive i sogne- og katastrofeindsamlingen, i genbrugsbutikkerne, på Roskildefestival, blandt face2facere og frivillige, i vor deltagelse i debatter. Alt sammen giver det større bevidsthed om hvor privilegerede vi er og hvor afhængige vi er af hinanden internationalt og, at det nytter at give en håndsrækning til dem der er ikke har noget.

13
Jeg læste et referat fra en landboforenings indkøbsforening, hvor kassereren afsluttede med at sige: ”sidste år stod vi ved afgrundens rand, men i år går vi et skridt fremad:” mon ikke det var den gale vej?
Vi er taknemmelige for, at det på ingen måde gælder for FKN – vi har en sund økonomi, det underskud vi har i år og budgetterer med i budgettet for 2007 gør vi bevidste, for vi skal ikke samle, men dog stadigvæk have sikret en rimelig formue, så vi tør agere. Der er nedsat en gruppe med deltagere fra styrelsen og sekretariatet, der her i foråret analyserer vores økonomiske muligheder med en 5 års horisont. Vi har et godt udgangspunkt, men også mange udfordringer med nyudvikling af indsamlingsaktiviteter, finansiering af udekontorerne, fundraising og øget krav til selvfinansiering – altså den del vi selv af uøremærkede midler skal bidrage til projekter med. Der er brug for at hver eneste af os gør en indsats for de fattigste og at vi alle arbejder for at udbygge det netværk af mennesker der omsætter holdning til handling.
Vi er nu i år 007 – 007 får os til at tænke på agenten med ”licens to kill” – Gud har givet os ”licens to live”, lad os på det grundlag sammen være med til at være fremtidens historikere, være med til at tegne omridset af fremtiden – give vores bidrag i troen og arbejdet for en verden af ligeværdige mennesker - for vi tror også på et liv før døden – også for de fattigste.