|
| Eswaramma Mallarpu sammen med sin mand |
Den store succes med salg af geder, hvor der blev solgt langt flere geder end planlagt, har betydet, at det ikke kun er Malawi, som skal modtage geder.
Folkekirkens Nødhjælp har også kontaktet partnere i Indien for at imødekomme det store behov.
Derfor har Sahanivasa, der til daglig arbejder med de fattiges rettigheder i delstaten Andhra Pradesh, også fået mulighed for at indføre geder i deres projekter.
Sahanivasa har brugt en del tid på at danne grupper rundt om i landsbyerne. Grupperne består af beboere i landsbyerne, og de skal blandt andet sørge for vaccination og forsikring af gederne. Men først og fremmest har deres opgave været at udvælge de personer, som skal have en ged.
Sahanivasa har fået tildelt i alt 2000 geder, hvilket betyder at de skal finde frem til 4000 modtagere. Halvdelen vil inden for den nærmeste fremtid modtage en ged. Den anden halvdel må vente lidt endnu, idet de hver skal have et gedekid fra de 2000 geder.
| Geder i Indien |
|---|
| Fire organisationer står for at uddele i alt 6750 geder fra gavekataloget Gederne skaffes gennem lokale leverandører Geden er et hyppigt husdyr i Indien og spises blandt andet ved alle festlige lejligheder |
Depressiv mand
En af dem, der er blevet udvalgt til at få en ged, er Eswaramma Mallarpu på 25 år. Hun bor sammen med sin mand og to børn. For seks år siden fik hendes mand en depression. Han blev aggressiv og forsøgte ind imellem at begå selvmord og er også voldelig overfor hende.
Eswaramma Mallarpu har været nødt til at pantsætte det guldsmykke, hun fik med sig i ægteskabet for at kunne betale for den medicin hendes mand nu får. Medicinen holder de værste symptomer nede.
Eswaramma Mallarpu forventer, at indkomsten fra hendes ged gør det muligt fortsat at kunne købe medicin til hendes mand, så de kan leve et relativt normalt familieliv. Med tiden vil det måske også blive muligt at indløse panten for hendes guldsmykke, så der ikke er den gæld at tænke på.
Sikrer ordentlig mad
Eswaramma Mallarpu er blevet valgt, fordi hun hører til en særlig sårbar gruppe i landsbyen. Det samme gælder Indiramma Nakkala. Hun er 28 år og har ingen børn. Hun blev gravid kort efter at være blevet gift, men aborterede efter at manden havde tævet hende i fuldskab.
Manden forlod hende med den begrundelse, at hun havde aborteret med vilje og ikke ville have hans barn. Derefter adopterede hun sin et-årige nevø og opfostrede ham alene.
|
| Indiramma Nakkala har før haft en ged |
Da nevøen blev 8 år, blev han klar over, at hun ikke var hans biologiske mor og flyttede tilbage til sine forældre. Indiramma Nakkala bor nu alene i et lille rum hos en af sine brødre, og selvom det er småt, har hun et sted at sove og lave mad, og får beskyttelse ved at være tæt på sin bror. Hun har før haft geder og håber på, at en ged kan sikre hende god ernæring og medicin:
”Jeg ved ikke, hvad der ellers skulle være vigtigt, når bare jeg har penge til ordentlig mad, er det nok,” fortæller hun.
Landsbygrupperne holder jævnligt møder og de udvalgte kvinder deltager i møderne. For grupperne skal også bruges til at hjælpes ad med fælles problemer. Det er for eksempel allerede aftalt, at de, der bor i samme landsby, skal skiftes til at tage en tørn med at passe gederne, så der også er tid til de andre gøremål i hverdagen.