sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

20.000 kæmper med oversvømmelser
Print
For anden gang i år rammes byen Léogâne hårdt – denne gang af oversvømmelser efter orkanen Tomas.
08.11.2010 af Lisbeth Engbo

Maxin Toussaint, til venstre, er et af ofrene for Orkanen Tomas. Foto: Susan Barry/Christian Aid/ACT.

"Vi har ikke lært at svømme, så vi var meget bange for at dø. Vi var bange for at skylle væk, og der var intet, vi kunne gøre."

Det fortæller Maxin Toussaint, en af de omkring 20.000 mennesker i byen Léogâne, der blev hårdt ramt af oversvømmelser, da Orkanen Tomas strøg forbi Haiti.

Heldigvis gik det ikke så galt, som først frygtet. Men en del af de familier, der stadig bor i telte efter det voldsomme jordskælv i januar, har mistet såvel telte som ejendele, da orkanen fik floder til at gå over deres bredder og store arealer blev oversvømmet.

Svært at få overblik

"Store områder er stadig afskåret fra omverdenen på grund af oversvømmelserne. Derfor er det meget svært at danne sig et overblik over nøjagtigt, hvor mange, der har akut brug for hjælp," siger David Korpela, repræsentant for ACT Alliancen.

"Léogâne er den by, der ligger tættest på centeret for jordskælvet i januar 2010. Nu er vi også den by, der er hårdest ramt af oversvømmelser," siger Maxin Toussaint med et suk.

Sammen med ACT Alliancen koncentrerer Folkekirkens Nødhjælp sig nu om at forhindre, at kolera går hen og bliver den tredje store ulykke, der rammer Léogâne inden for et år.

Blandt andet er der bestilt otte millioner vandrensningstabletter samt sæbe og andre hygiejneartikler, der skal mindske risikoen for nye udbrud af kolera.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne