| Johan Jacob Høvring Olsen fra Århus er en af de mange gadehververe, der får Livredder-aftalerne i hus og dermed skaffer Folkekirkens Nødhjælp en sikker indtægt gennem de næste år. |
Torsdag den 11. december, helt nøjagtigt kl. 14.25 nåede Face2Face årets mål, da Livredderaftale nr. 10.000 blev skrevet op på gågaden i Aalborg.
"Efter en brav kamp ude på facerkontorerne for at ramme 10.000 nye bidragsydere inden sæsonen slutter i næste uge, er det dejligt at vi nu er nået i mål," siger face2face-koordinator Anders Clausen fra Århus.
For et par måneder siden så det ellers sløjt ud, efter at studiestart havde reduceret facerholdene kraftigt. Men især i november og december er der virkelig blevet taget fat, med et tilsvarende godt resultat til følge, fortæller han.
De 10.000 Livreddere giver hver måned 50 eller 100 kroner i uøremærkede midler over PBS til Folkekirkens Nødhjælp. Medregner man frafaldet, vil årets 10.000 bidragsydere om fem år have givet over 20 mio kroner til Folkekirkens Nødhjælp, og på den samlede levetid over 30 mio. kroner.
