sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Prinsesse Marie protektor for Folkekirkens Nødhjælp
Print
Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie har sagt ja til at være protektor for Folkekirkens Nødhjælp.
06.09.2011 af Folkekirkens Nødhjælp
© Mikkel Østergård
Prinsesse Marie er ny protektor for Folkekirkens Nødhjælp

”Det er en kæmpe gave, at Prinsesse Marie har sagt ja til at udbrede kendskabet til vores arbejde," fastslår generalsekretær Henrik Stubkjær og fortsætter: "Vi er stolte og taknemmelige over den kongelige opbakning. Som protektor vil Prinsessen kunne inspirere andre mennesker til at bidrage med støtte til vores arbejde”. 

Prinsesse Marie begrunder sit tilsagn om at være protektor for Folkekirkens Nødhjælp med, at hun beundrer den indsats, som Folkekirkens Nødhjælp står for. 

”Jeg har stor respekt for Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at hjælpe nogle af verdens fattigste mennesker til et bedre liv. Det er mit håb, at jeg kan være med til at fortælle, at det nytter at hjælpe både i det daglige, og når katastroferne indtræffer”, siger Prinsesse Marie.

Der er brug for alle kræfter, for udfordringerne er mange. Klimaforandringerne betyder, at verden oftere vil se voldsomme naturkatastrofer i områder, der i forvejen er fattige.

Netop nu truer en sultkatastrofe over 12 millioner mennesker i Østafrika, og genopbygningen efter jordskælvet i Haiti og oversvømmelserne i Pakistan  er stadig i gang.

”Vi ser heldigvis en stor vilje til at hjælpe, når nøden er akut. Men vi har også en forpligtelse til at blive, når kameraerne er slukket, og fokus rettes et andet sted hen. Derfor arbejder vi langsigtet med at opbygge bæredygtige og fredelige samfund, der er mindre sårbare. Det er et langt sejt træk, og her er vi helt sikre på, at det vil være med til at styrke vores arbejde, at Prinsessen nu er vores protektor,” siger Henrik Stubkjær.

Se billederne fra besøget


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne