I Folkekirkens Nødhjælp er den nye national chef allerede et kendt ansigt. Han har været hele turen igennem organisationen først som frivillig tilbage i 2002. Samme år fik han ansættelse som gadehverver, også kaldet "facer". Et par år senere blev han landskoordinator for Face2Face og ansvarlig for telemarketing. Siden 2006 har han haft titel af indsamlingschef.
Vil give danskerne meningsfulde handlemuligheder
Som national chef bliver Kenneth Kamp Butzbach overordnet ansvarlig for Folkekirkens Nødhjælps 124 genbrugsbutikker, samarbejdet med kirkelige og folkelige organisationer samt fundraising i Danmark.
"Jeg glæder mig meget til på en ny måde at bidrage til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at give danskerne meningsfulde handlemuligheder, der kan være med til at give verdens fattige et værdigt liv, siger Kenneth Kamp Butzbach.
Han er uddannet cand. merc. i organisation, strategi og ledelse og blev valgt ud af i alt 72 ansøgere.
Allerede kendt som en dedikeret leder
”Kenneth har en stor viden og ekspertise indenfor fundraising og økonomistyring, som vil være et centralt indsatsområde for Folkekirkens Nødhjælp de næste år. Vi ved allerede nu, at han er en dedikeret leder, og vi glæder os til samarbejdet med ham, ” siger generalsekretær Henrik Stubkjær.
Kenneth Kamp Butzbach har også andre talenter. I sin fritid er han tryllekunstner mest for børn, men også kollegerne i Folkekirkens Nødhjælp har haft fornøjelsen af hans tryllerier ved diverse festlige lejligheder.
Kontaktinformation:
Flere oplysninger: Kenneth Kamp Butzbach tlf. 29 69 91 20 eller generalsekretær Henrik Stubkjær tlf. 29 70 06 00
