sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Desmond Tutu til klimatopmøde i København
Print
Den verdensberømte 78-årige ærkebiskop og menneskerettighedsaktivist fra Sydafrika, Desmond Tutu, kommer til København til klimatopmødet i december for at kæmpe de fattige landes sag.
03.09.2009

Ærkebiskop Desmond Tutu

I København skal Desmond Tutu blandt andet overrække underskrifter fra den globale kampagne ”Countdown to CO2penhagen” til FN.

Kampagnen regner med at indsamle op imod 250.000 underskrifter fra folk i hele verden med krav om en fair klimaaftale for verdens fattigste mennesker.

Overrækkelsen sker den 13. december i København.

Herefter medvirker Desmond Tutu i en økumenisk gudstjeneste i Københavns Domkirke, hvor også Dronning Margrethe vil være til stede sammen med en lang række prominente kirkefolk, delegationsledere, politikere og FN-repræsentanter fra topmødet.

Desmond Tutu er inviteret af Folkekirkens Nødhjælp i samarbejde med Danske Kirkers Råd, Kirkernes Verdensråd og andre kirkelige udviklingsorganisationer i hele Europa.

Folkekirkens Nødhjælp har en tæt og mangeårig relation til Desmond Tutu. Nu stiller ærkebiskoppen så igen op at bakke op om verdens fattigste i klimakampen.

”Hans deltagelse vil være med til at sætte ekstra fokus på, at klimaforandringerne i første omgang rammer verdens fattigste, og at vi skal gøre noget nu,” siger Henrik Stubkjær.

”Desmond Tutu er et menneske, der gang på gang har vist os, at man skal tage konsekvent parti for verdens fattige og sultende.

Han siger fra, også når tidligere kampfæller begår overgreb. Og trods sine snart 78 år, er han klar til at tilsidesætte sine egne behov for endnu en gang at forsøge at råbe verdens magtfulde ledere op,” siger Henrik Stubkjær.

Se mere om underskriftindsamlingen ”Countdown to CO2penhagen”.

Yderligere oplysninger
Kirsten Auken, mobil 25 50 21 25
(Folkekirkens Nødhjælps internationale klimakampagnekoordinator)


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne