Halvanden uge efter valget den 27. november i Honduras, accepterede præsidentkandidaten fra det Nationale Parti, Porfirio Lobo, endelig resultatet. Trods den langsommelige optælling af stemmerne og mudderkastning mellem partierne og landets øverste valginstans udtrykker internationale valgobservatører tillid til processen og valget i det hele taget.
Den liberale Mel Zelaya blev valgt som præsident med godt 50 procent af stemmerne, mens Porfirio Lobo fra det Nationale Parti fik knap 46 procent. De resterende fire procent fordeler sig på tre små partier.
Det lykkedes endnu en gang landets to største partier, Det Nationale Parti og Det Liberale Parti at dele stort set alle stemmerne til præsidentposten og pladserne i parlamentet mellem sig.
I parlamentet har Det Liberale Parti 63 ud af 127 taburetter. Men for at opnå absolut flertal skal partiet danne koalition med et af de små partier, sandsynligvis Kristendemokraterne, som har fået to pladser.
De andre to små partier har fire pladser hver, og de resterende 55 pladser er gået til Det Nationale Parti.
Konklusionen efter valget er, at det blev endnu en sejr til et politisk system, som indtil videre kun giver plads til to farver; Den blå for de liberale og den røde for de nationale - og som ved nærmere eftersyn ikke synes at afvige meget fra hinanden.
Begge præsidentkandidater er omgivet af stærke forretningsfolk. Pebe Lobo hovedsageligt af folk fra exportzone-industrien (maquila’er), mens Mel Zelaya har stærk opbakning fra en magtfuld cirkel i bygge- og anlægsindustrien.
Erhvervslivet har også postet masser af penge i valgkampagnen. Alene de to første måneder af valgkampen blev der brugt over 89 millioner lempiras - det svarer til knapt 30 millioner kroner. Et svimlende beløb i et land hvor 77 procent af befolkningen lever på eller under FN’s fattigdomsgrænse.
Det viser en opgørelse, som samarbejdspartneren Organisationen for et mere Retfærdigt Samfund, ASJ, har lavet.
Honduras er blandt de absolut fattigste lande i Latin Amerika. Den siddende regering har skabt nogen økonomisk vækst, men det er langt fra lykkes at få væksten fordelt ud i samfundet. Der er fra de internationale organisationers side fokus på fattigdomsbekæmpelsen for at nå 2015-målene. Så der er rigeligt med udfordringer at tage fat på for den ny præsident, Mel Zelaya. Af de 3,9 millioner stemmeberettigede, stemte kun omkring 60 procent mod 67 procent ved sidste valg.
”Det vidner om en mistro til systemet og demokratiet. Folk er trætte af korruption og af løfter, der ikke bliver overholdt. Hvis denne regering ikke formår at ændre tingene, er selve demokratiet i fare,” siger Guido Egugire, Folkekirkens Nødhjælps programmedarbejder i Honduras.
Mel Zelayas succes vil i høj grad blive målt på hans evne til at komme fattigdommen og korruptionen til livs og på, hvordan han vil tackle Honduras’ indtræden i CAFTA, frihandelsaftalen mellem USA og Mellemamerika, som træder i kraft i januar. Ifølge et åbent brev fra forskellige honduranske personligheder er Honduras langt fra parat til at leve op til de udfordringer og muligheder, som aftalen giver.
Mel Zelaya selv har betegnet CAFTA som ”Davids kamp mod Goliat”, men han har ikke noget konkret svar på, hvordan Honduras skal tackle frihandelsaftalen.
Hanne Stald Poulsen