Da kirgiserne den 23. marts 2005 demonstrerede foran parlamentsbygningen og smed deres præsident gennem 14 år, Askar Akaiev, på porten, lignede det et gennembrud for demokratiet i Centralasien.
Men et år efter den såkaldte tulipanrevolution er der stadig lang vej igen, før løfterne og forventningerne til det ny demokrati er indfriet. Og mange er skuffede over fraværet af synlige forbedringer.
Det indtryk får man ved at snakke med kirgisere, og det bekræftes af Asiya Sasykbaeva, der er leder af en af Folkekirkens Nødhjælps partnere i Kirgistan, Centre Interbilim. Hun er dybt involveret i arbejdet med at ændre grundloven i en mere demokratisk retning. Som grundloven er nu, ligger al magt hos præsidenten.
”Før præsidentvalget i juli 2005 kom præsidentkandidat Kurmanbek Bakiev med mange løfter om omstrukturering af magten, kamp mod korruption og beskyttelse af menneskerettighederne. Men efter valget skiftede han mening og snød folket,” fortæller Asiya Sasykbaeva.
”Vi håbede, vi kunne skabe et nyt system, men det bliver svært på grund af korruption og destabiliseringen af nabolandene, specielt Rusland, der med den nye ngo-lov har gjort livet svært for civilsamfundet,” siger hun.
Desuden lider den tidligere sovjetrepublik under økonomisk afmatning, korruption og en udbredt mangel på et socialt og sundhedsmæssigt sikkerhedsnet.
Udskiftningen i toppen af kirgisisk politik har medført uro blandt politikere og forretningsmænd. Alle har måttet finde en ny plads i hierarkiet, og der har været flere tilfælde af politisk motiverede drab.
”Det seneste år har det været meget svært at etablere kontakt til folk i det politiske system på grund af omrokeringerne. Vi har for eksempel mødt fem forskellige personer i den samme stilling på et år. Det betyder, at vi skal forklare vores sag igen og igen,” fortæller Guljan Bekembaeve, der leder et projekt for fængslede børn og unge.
”Men der har også været positive forandringer. For eksempel er der kommet mere fokus på børns rettigheder,” siger hun.
En anden positiv konsekvens af revolutionen er, at folk er blevet bevidste om deres rettigheder og muligheder for indflydelse på magthaverne, samtidig er civilsamfundets position blevet styrket af det seneste års begivenheder. Og det virker tilsyneladende som en trussel for politikerne.
I januar bekendtgjorde Justitsministeriet, at alle ngo’er, der modtager støtte fra udlandet, skulle undersøges for at fastslå, om deres aktiviteter ”strider mod nationens interesser”. Nyheden frembragte voldsomme protester, og undersøgelsen blev skrinlagt.
Men truslen om statslig indblanding i ngo’ers aktiviteter eksisterer stadig. Asiya Sasykbaeva ser en klar forbindelse mellem indskrænkningen af civilsamfundets råderum i Rusland og udviklingen i Centralasien.
Den generelle stemning i landet er, at folk er skuffede over manglen på synlige resultater, hvilket mange venter at vise på årsdagen for tulipanrevolutionen den 23. marts.
Præsident Bakiev har meddelt, at der bliver en folkeafstemning i slutningen af 2006 om, hvorvidt grundloven skal give mest magt til præsidenten eller til parlamentet.
Asiya Sasykbaeva er ikke i tvivl: ”Vi ønsker at skabe balance mellem præsidenten og parlamentet. Derfor har vi dannet en koalition af repræsentanter fra politiske partier, erhvervslivet og civilsamfundet, og frem mod folkeafstemningen vil vi ud og møde folk – tage dialogen med dem og promovere parlamentets rolle. Det bliver et travlt år,” siger hun.
JPO Pia Dyrhagen pdy@dca.dk