Den seneste rapport fra FNs særlige rapportør for fødevaresikkerhed peger på det faktum at 852 millioner mennesker ikke har tilstrækkelig adgang til mad – og at antallet er stigende.
Dette på trods af at de internationalt vedtagne menneskerettigheder omfatter retten til mad, og at verden kunne brødføde omkring to gange Jordens befolkning hvis ressourcerne blev brugt fornuftigt.
Rapporten påpeger at fødevaremangel og sult ikke er uundgåelige fænomener, men at de er forårsaget af, at mange stater og andre aktører ikke opfylder deres forpligtelser til at respektere, beskytte og opfylde de rettigheder som staterne har tilsluttet sig.
I en tid med stigende globalisering er det dog ikke kun stater der kan holdes ansvarlige; også internationale organisationer som IMF (Den Internationale alutafond), Verdensbanken og Verdenshandelsorganisationen, WTO, er nu så magtfulde spillere på den internationale scene, at deres politik og handlinger påvirker millioner af mennesker i mange lande.
Derfor hviler der også et ansvar på disse organisationer for at sikre at de mest sårbare i samfundet ikke bliver dårligere stillet og kommer i større risiko for at sulte.
Private firmaer bør heller ikke længere undslå sig deres rolle og ansvar for at bidrage til at opfylde retten til mad. FN-rapportens analyse af årsagerne til og de mulige løsninger på sultproblemerne i verden stemmer godt overens med Folkekirkens Nødhjælps arbejde.
Folkekirkens Nødhjælps arbejde for fødevaresikkerhed tager udgangspunkt i de fattiges grundlæggende ret til fødevaresikkerhed, og på at styrke deres muligheder for at få denne ret opfyldt gennem for eksempel adgang til jord, vand, såsæd og en indkomst.
På nationalt plan kan mange projekter indledes med at gøre målgrupperne i det pågældende land opmærksom på, at det enkelte individ har en ret til mad, som staten har forpligtet sig til at opfylde.
Oplysningsarbejdet går hånd i hånd med at mobilisere deres mulighed for at få opfyldt denne ret gennem etablering af lokale grupper. Samtidig støtter vi deres adgang til helt konkret selv at kunne producere mad, eller mulighederne for at starte en lille virksomhed og derved tjene penge til at købe mad.
Erfaringerne fra arbejdet ude viser, at de målgrupper, som støttes med viden og handlemuligheder selv kan mobilisere ressourcerne til at handle for at forbedre deres liv og kræve at deres regeringer opfylder de forpligtelser, som staten har sagt ja til ved blandt andet at have underskrevet FNs menneskerettighedskonvention.
Samtidig arbejdere Folkekirkens Nødhjælp på internationalt plan med fortalervirksomhed sammen med vores søsterorganisationer og partnere på at påvirke beslutninger på internationalt plan der i sidste ende påvirker retten til mad for de fattigste.